Tirsdag den 25.08.2026
Tilbud til nyuddannede: Refusion for udgift til autorisationsgebyr
For ambulancebehandlere og paramedicinere har det i en periode været muligt at ansøge om refusion til autorisationsgebyr i Den Regionale Kompetencefond.
Denne aftale er forlænget, så ambulancebehandlere og paramedicinere også i indeværende Overenskomst-periode kan søge om refusion for gebyret til deres autorisation.
Autorisationen er en forudsætning for at kunne arbejde som ambulancebehandler og paramediciner.
Autorisationsgebyret er på 1.362 kr. og kan søges af alle.
Ordningen løber foreløbigt indtil 31.3.2029.
Der vil blive gjort opmærksom på muligheden for refusion via diverse kanaler.