Mandag den 21.04.2025
Foråret er kommet, og snart skal vi igen lufte de røde faner og fejre fællesskabet og solidaritetens styrke på arbejdernes internationale kampdag.
Tag familien med til en hyggelig formiddag i FOA 1. Vi byder på morgenbord med kaffe, musik og taler fra kl. 8 i fagforeningshusets kælder på Vilhelm Thomsens Allé 9.
På talerlisten er: Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.
Kl. 10 går vi sammen til stjernedemonstrationen og fortsætter til Fælledparken, hvor den store 1. maj fest venter os. Ingen tilmelding nødvendig – vi glæder os til at se dig!