ForældreTelefonen- brug den, hvis du er i tvivl
ForældreTelefonen kan hjælpe, hvis du oplever, at dit barns skolestart er svær, eller hvis dit barn mistrives. Ring og få et godt råd.
Sommerferien er slut, og lige nu starter rigtig mange børn og unge i skole. Skolestart er forbundet med både forventning, spænding og usikkerhed – og for nogle tager usikkerheden desværre overhånd og kan udvikle sig til angst og måske skolevægring.
Hvis du oplever, at dit barns skolestart er svær, så kan et kald til ForældreTelefonen være en god hjælp – for alle forældre kan komme i tvivl om, hvordan de bedst støtter deres barn.
ForældreTelefonen hos Børns Vilkår er en hotline, der tilbyder gratis, anonym rådgivning til forældre, bonusforældre, bedsteforældre og andre voksne med relation til børn. Vores samarbejdspartner, TJM Forsikring, støtter ForældreTelefonen og er med til at sikre, at der sidder kompetente frivillige klar med råd og sparring, så endnu flere voksne bliver klædt godt på til at hjælpe børn, der mistrives eller står i svære situationer.
Når du er medlem hos FOA, kan du også blive kunde i TJM Forsikring. Så får du både nogle af markedets bedste forsikringer og er med til at støtte tiltag som ForældreTelefonen, der gør en reel forskel for børn og unge og deres familier.
Siden 2015 er antallet af rådgivningssamtaler på ForældreTelefonen mere end fordoblet – fra 2.889 i 2015 til 6.669 samtaler sidste år.
ForældreTelefonen: Ring 35 55 55 57
Åbningstider
Mandag: 9-17
Tirsdag 9-21
Onsdag: 9-21
Torsdag: 9-17
Fredag: 9-17
Lørdag: Lukket
Søndag: 9-21
Læs mere om TJM’s samarbejde med Børns Vilkår