Årets velfærdstalenter 2024 hyldes
Tre unge portører fra FOA 1 var blandt de 100 velfærdstalenter, der blev kåret ved et stort arrangement på Christiansborg d. 30. maj.
Pensam og FOA fejrer de dygtige velfærdstalenter
Velfærdstalenter fra hele landet blev hyldet ved et festarrangement på Christiansborg. Blandt de 100 udvalgte velfærdstalenter er tre fra FOA 1s område: Markus Due Portør, Hvidovre Hospital, Martin Laursen, Portørcentralen Hvidovre Hospital og Sandra Wagner Johansen Portør, Hvidovre hospital.
Statsminister Mette Frederiksen, adm. direktør for PenSam, Torsten Fels og forbundsformand for FOA, Mona Strib holdt taler for de dygtige unge mennesker.
Talenterne er udvalgt blandt flere hundrede nomineringer fra borgere, pårørende, kolleger og arbejdsgivere. Fælles for de udvalgte 100 talenter er, at de alle besidder en høj faglighed og yder en ekstraordinær indsats for kernevelfærden i Danmark.
Det er 7. gang at Velfærdens Talent 100 bliver kåret.
Hvad er Velfærdens Talent 100?
Med Velfærdens Talent 100 hylder PenSam og FOA talenter under 36 år, der arbejder på velfærdsområder, og som hver dag gør en forskel for andre mennesker.
Hvordan bliver de 100 talenter udvalgt?
Dommerpanelet består af repræsentanter fra PenSam og FOA, som har gennemgået alle nomineringer. Der er lagt vægt på den skriftlige begrundelse for den nomineredes faglighed.
Læse mere om årets velfærdstalenter i talentmagasinet (åbner som pdf)