Læs op Udskriv KV25 i Social- og sundhedssektoren KV25 - Stil skarpe spørgsmål til kandidaterne med de nye spørgekort fra sektorbestyrelsen i FOA Vestsjælland Kære medlemmer i Social- og sundhedssektoren Sektorbestyrelsen i FOA Vestsjælland har arbejdet på at udvikle en række spørgekort, som I kan bruge ved debatmøder, valgarrangementer og politiske dialoger i tiden frem mod kommunalvalget 2025. Formålet med spørgekortene er at give jer et redskab til at stille skarpe, velformulerede og kritiske spørgsmål til de kandidater, der stiller op i kommunerne i Vestsjælland. Kortene tager udgangspunkt i de temaer, som betyder mest for jer og jeres kolleger – fx arbejdsvilkår, faglighed, kvalitet i velfærden og rekruttering i social- og sundhedsfagene. Vi ønsker, at FOA’s tillidsvalgte og medlemmer står stærkt i den offentlige debat og sætter fokus på de udfordringer og løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen. Spørgekortene fremsendes hermed til jer tillidsvalgte, og vi opfordrer jer til at tage dem i brug i jeres lokale arbejde, ved debatmøder og i samtaler med kandidaterne. Sammen kan vi sikre, at social- og sundhedsfagene får den plads i valgkampen, de fortjener. Du kan hente spørgekortene her På vegne af sektorbestyrelsen FOA Vestsjælland – Social- og sundhedssektoren