I foråret havde vi fornøjelsen af at høre Astrids foredrag om hjernens sundhed og sanseforstyrrelser, da hun gæstede vores lokaler i Holbæk. Det var en stor succes - så nu har vi aftalt, at hun også kommer forbi og holder foredraget i Slagelse.
Nedsat følesans og andre sanseforstyrrelser er almindelige ved diabetes. Men er der en dybere sammenhæng? og har sanseforstyrrelser og diabetes tråde til Demens?
I dette foredrag fortæller jeg om, hvordan diabetes kan påvirke både nerverne i kroppen og hjernen, og hvordan sanseforstyrrelser måske hænger sammen med øget risiko for problemer med hukommelse, koncentration og demens. Med udgangspunkt i mit ph.d.-projekt giver jeg indblik i, hvordan nerverne i kroppen og hjernen arbejder sammen – og hvorfor skader på nerverne måske også kan påvirke hjernens sundhed.
Vi er meget glade for at Astrid vil komme forbi FOA Vestsjælland og dele ud af sin viden igen. Reaktionerne på foredraget i Holbæk var så positive, at vi virkelig gerne ville tilbyde vores medlemmer muligheden for også at høre det i Slagelse - Og Astrid ville heldigvis også gerne komme forbi Slagelse!
Arrangementet er programsat til at vare fra klokken 18:00-21:00.
Der vil blive serveret mad fra kl. 18:00-19:00 og så vil Astrid gå på omkring kl. 19:00. Alt efter hvor mange spørgsmål I har til Astrid, slutter arrangementet omkring kl. 21:00
Vi sørger for at der er te og kaffe samt en sandwich og drikkevarer til alle deltagende.
Arrangementet er gratis for medlemmer, og det er muligt at tage en ledsager med. Prisen for en ledsager er 50 kroner.