Medlemsmøde for Pædagogiske Assistenter og Pædagogmedhjælpere

Nu er alle forligene på Pædagogisk Sektors overenskomster landet, og du skal som medlem snart tage stilling til, om du vil stemme ja eller nej ved urafstemningen om overenskomstfornyelserne.

 

Derfor vil vi i Pædagogisk Sektor gerne informere dig om, hvad de enkelte forlig indeholder for lige netop din faggruppe.

 

Det gør vi på virtuelle medlemsmøder for at gøre det så let som muligt for dig at deltage, så du ikke skal bruge tid på at transportere dig fra A til B.

Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig her på hjemmesiden, så vil du få tilsendt et mødelink, som du skal bruge for at deltage i mødet.