Mød FOA Vest i Gryden 1. maj

Traditionen tro giver FOA Vest sammen med andre rigtige fagforeninger en grillpølse i Gryden 1. maj.

FOA Vest inviterer til en hyggelig 1. maj dag i Gryden klokken 11.00 - 16.30.

Sammen med Blik & Rør og NNF står vi klar med en en grillpølse i vores telt i tidsrummet 11.00 - 12.30, og så begynder det officielle program klokken 13.00. Der vil være taler af Henning Overgaard, forbundsformand i 3F, Jørgen Jakobsen, kredsformand i Blik & Rør samt forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch.

Efter talerne vil "Good Times" fra Esbjerg Kulturskole underholde, og naturligvis skal "Når jeg ser et rødt flag smælde" også synges.