Lotte

Undervisningen er i gang – huset bobler af liv

 

Indlæg af Lotte Bertelsen, fagforeningsunderviser i FOA Trekanten

Det summer af aktivitet i huset, hvor undervisningen igen er kommet godt fra start. Det giver ny energi og glæde blandt personalet, som sætter stor pris på at have de tillidsvalgte tæt på igen. Når huset er fyldt med engagerede deltagere, mærker man for alvor, hvor meget fællesskabet betyder – og hvor vigtig den tætte kontakt er mellem FOA Trekanten og vores tillidsvalgte.

Vi har netop afholdt det første Introforløb – og det med stor succes. Det var tydeligt, hvordan nye tillidsvalgte hurtigt, fandt sig til rette og blev en del af det stærke faglige fællesskab, der kendetegner FOA. Den gode stemning, nysgerrigheden og lysten til at lære og udvikle sig var til at tage og føle på.

Relationen mellem FOA Trekanten og de tillidsvalgte er helt uundværlig. Når vi mødes fysisk, skaber det ikke bare rum for læring, men også for vigtige samtaler, sparring og fælles refleksion. Det er i mødet, vi styrker vores fælles sag – og det mærkes, når huset igen summer af liv.

 

Et billede, der indeholder indendørs, mur, person, tøj Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.Et billede, der indeholder tøj, mur, indendørs, person Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.