Nyt medlemshus på Marsvej i Randers

Nu sker det lige om lidt

Slutspurten til flytningen af FOA Randers er i fuld gang, så lige nu er der oprydning og flyttekasser i alle kontorer og lokaler i Østergade.

Den 29. januar kommer flyttebilerne og flytter det hele til det nye medlemshus på Marsvej 43B, 8900 Randers SØ.

Det bliver vemodigt at sige farvel til et hus, som har dannet ramme for FOA Randers lige siden februar 1993, men det bliver også fantastik at tage de nye lokaler i brug – lokaler, der er indrettet, så de opfylder netop vores behov som fagforening anno 2026.

I den første tid vil der fortsat være en masse ting, vi skal have på plads, men når alt står tip top, så indbyder vi medlemmer og samarbejdspartnere til officiel indvielse af de nye lokaler – vi håber og satser på, at det bliver i starten af marts.

I forbindelse med flytning bliver der ændret på åbningstiderne i Medlemshuset og telefonerne:

Særlige åbningstider i forbindelse med flytning:

Onsdag den 28. januar: Lukket for telefonisk og personlig betjening
Torsdag den 29. januar: Lukket for personlig betjening
Fredag den 30. januar: Lukket for personlig betjening
Mandag den 2. februar: Lukket for personlig betjening
Tirsdag den 3. februar: Lukket for personlig betjening

 

Herefter skulle vi gerne være så meget på plads, at vi kan byde jer inden for. De første kursister starter kursus allerede den 2. februar.

Vi glæder os vildt til at byde alle velkommen – både de tillidsvalgte og bestyrelsesmedlemmer i nye og tidssvarende møde- og kursuslokaler og alle jer medlemmer, som kommer forbi til samtaler og vejledning.