Derfor skal dine kolleger være medlem af FOA

Retningen betyder noget. Især den dag det ikke går som planlagt.

”Medlem af FOA - ikke mig” – måske har du hørt det før?

(Det er præcis derfor, de skal være medlem af FOA)
Du kender typen. Kollegaen der siger det med et smil og lidt selvtillid: “Hvem har brug for FOA? Ikke mig.”

Af: Inge-Marie Krøier

Det lyder måske logisk. For mange har aldrig været i konflikt med deres arbejdsgiver. De er ikke blevet opsagt. De har aldrig haft brug for hjælp til løn, arbejdstid, arbejdsskade eller sygefravær. Og så tænker de: Hvorfor betale for noget, jeg ikke bruger?

Men netop dét er pointen:
Man melder sig ikke ind i FOA, når det brænder på – man melder sig ind, før det gør.

For problemer på arbejdspladsen kommer sjældent med varsel. Og når de kommer, så kommer de hurtigt: en ny leder, en ny vagtplan, en forkert lønseddel, en arbejdsskade, en samtale man ikke lige havde set komme. Og så er det altså lidt sent at sige: “Jeg skulle nok have meldt mig ind.”

Derfor er dit svar som tillidsvalgt enkelt:

Bliv medlem af FOA.

Også selvom…

  • du er på den anden side af 1. februar 2026
  • du aldrig før er blevet opsagt
  • du er god til at tale din egen sag
  • du er god til at tjekke din egen lønseddel
  • du tænker “det går nok” vi får ikke strejke denne gang
  • du selv kan forhandle din løn (tror du)
  • du har styr på dine rettigheder (tror du)
  • du har en veninde, der kan være bisidder
  • du sjældent bliver syg
  • du aldrig før har haft problemer med din leder
  • du “ikke gider fagforeningssnak”  

Kollega: Hvem har brug for FOA?

Tillidsvalgt: Det har du og det kan betale sig at være medlem. Også før du får brug for det.