Fra venstre René Johansen, Mette Pryssing og Anne-Grethe Sveistrup fra de nordjyske FOA-fagforeninger. De opfordrer kommunalpolitikerne til at prioritere en velfærd, der både hænger sammen for børn og borgere – og for de medarbejdere, der hver dag får den til at fungere.
Tirsdag den 22.09.2026
Når kommunalpolitikerne lægger budget, er det ikke kun tal, der flyttes rundt i et regneark. Beslutningerne kan mærkes i hverdagen hos børn, voksne med handicap og de medarbejdere, der hver dag får velfærden til at hænge sammen.
Af: René Johansen, sektorformand, Pædagogisk Sektor, FOA Frederikshavn, Mette Pryssing, sektorformand, Pædagogisk Sektor, FOA Vendsyssel, Anne-Grethe Sveistrup, fagpolitisk leder, FOA Nordjylland.
I disse uger lægges der budgetter i de nordjyske kommuner. Vi ved godt, at pengene ikke er uendelige, og at der skal vælges.
Når budgetter bliver til hverdag Men bag tallene står mennesker.
Det gælder de mindste børn, der har brug for en tryg start på livet. Børn i daginstitutioner, DUS/SFO og skole, der skal kunne trives og være en del af stærke fællesskaber. Og voksne med handicap, som er afhængige af faglig støtte for at kunne leve et værdigt liv.
Og så gælder det medarbejderne. De skal have et arbejdsliv, hvor der er tid og rammer til at bruge deres faglighed – og hvor man også kan holde til at gå på arbejde i morgen og om ti år.
Derfor er vores opfordring til de nordjyske kommunalpolitikere enkel: Prioritér den velfærd, vi skal kunne være bekendt.
Dagplejen må ikke blive den nemme besparelse Dagplejen er et særligt tilbud til de mindste. Den lille børnegruppe, den faste voksne og de nære relationer giver en tryghed, som mange familier efterspørger. Derfor må dagplejen ikke blive den nemme besparelse, når budgettet skal gå op. Der skal være et reelt tilbud at vælge – og dagplejere nok til, at tilbuddet kan bestå.
Minimumsnormeringerne har været et vigtigt skridt mod flere voksne omkring børnene i daginstitutionerne. Men gode normeringer handler ikke kun om børnene. De er også en forudsætning for, at medarbejderne kan løse opgaven fagligt forsvarligt uden hver dag at skulle løbe hurtigere.
Og kvalitet kan ikke tælles i voksne alene. Der skal også være ordentlige legepladser, gode pædagogiske miljøer, materialer til leg og kreativitet og mulighed for ture og aktiviteter. Der skal med andre ord ikke bare være voksne omkring børnene – der skal også være noget at være sammen om.
Inklusion kræver mere end gode intentioner Også skolen og DUS/SFO har brug for forskellige fagligheder. Lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere bidrager med forskellige kompetencer. Det styrker mulighederne for, at flere børn kan trives og lykkes i fællesskabet.
Men inklusion må ikke blive en spareøvelse. Der skal både være stærke almene fællesskaber og specialiserede tilbud til de børn, der har brug for dem.
Det samme gælder på voksenhandicapområdet. Her er kontinuitet, tid og faglighed ikke luksus. For mennesker, der er afhængige af støtte i hverdagen, kan skiftende medarbejdere og for lidt tid få helt konkrete konsekvenser. Og medarbejderne skal have normeringer og arbejdsforhold, der gør det muligt både at levere ordentlig faglighed og at holde til et langt arbejdsliv.
Når økonomien er presset, er dagtilbud, skole og handicapområdet store poster på budgettet. Men de er først og fremmest en del af fundamentet under vores fælles velfærd.
Alt kan ikke løses med flere penge. Men god velfærd kan heller ikke skabes uden tilstrækkelige ressourcer og ordentlige vilkår for dem, der skal få den til at fungere.
Det er den prioritering, vi opfordrer de nordjyske kommunalpolitikere til at have med sig, når de sidste tal i budgettet skal falde på plads.
Bragt i Nordjyske 22-09-26