Fra Mølleparkvej til Hospitalsbyen: “Hu ha – men hvor er vi egentlig gode”

Af: Inge-Marie Krøier

Billedtekst: Dorthe Dollerup Mortensen - Max Lindegaard og Line Jæger har været flyttekoordinatorer i flytningen til Hospitalsbyen. En proces der har været både spændende, krævende – og indimellem lidt “hu ha - mon vi klarer den?”. 

---

Midt i en historisk flytning
Da Retspsykiatrisk sengeafsnit 1 rykkede fra Mølleparkvej til de nye rammer i Hospitalsbyen i Gistrup, stod social- og sundhedsassistent Line helt forrest.

Hun har været en af afdelingens fire flyttekoordinatorer – en rolle hun meldte sig til, fordi hun også er konfliktforebyggelsesinstruktør.

– Det har været megaspændende, men også hårdt. Jeg har nogle gange tænkt: Hu ha – hvordan skal vi klare det her? siger Line.

Opgaverne har været mange. Line og hendes kollega Max Lindegaard har blandt andet haft ansvar for nummerering og navngivning af alle rum – fra motionsrum til gamer-rum – og finde løsninger på alt fra alarmtekster på skærme i loftet til praktiske detaljer i de nye lokaler. Det kan lyde småt, men betyder meget for sikkerheden i praksis.

Da alarm-systemet drillede under testfasen, gav det panderynker. I en retspsykiatrisk afdeling er alarmer ikke bare teknik – de er en del af medarbejdernes sikkerhedsnet.

Den slags opgaver kræver både faglighed, samarbejde og fokus på arbejdsmiljø.

Tusind spørgsmål – og svarene begynder at falde på plads
Flytningen er sket etapevis, og den 12. marts flyttede alle de lukkede afsnit ind i psykiatriens etape 1 i Hospitalsbyen. Men arbejdet har stået på længe.

Flytninger kan være stressende for alle. Men i retspsykiatrien kan selv små ændringer i omgivelserne skabe uro. Derfor blev hver patient fulgt af en medarbejder under flytningen, og enkelte blev eskorteret af politiet.

Alle patienter ankom gennem de nye vognsluser – en særlig indgang til retspsykiatrien, hvor bilen kører direkte ind i bygningen. Herfra kan patienten gå direkte videre til et samtalerum.

Det giver mere ro i situationen – både for patienterne og for personalet, som bedre kan tage imod én ad gangen.

 

Her ser du en af de nye vognsluser som er en særlig indgang til retspsykiatrien. Max Lindegaard står længst til venstre ved døren ind til samtalerummet.

Få dage efter flytningen er billedet allerede ved at tegne sig.

– Det er faktisk gået overraskende godt. Patienterne har taget det rigtig pænt, også selvom det har været lidt kaotisk undervejs, siger social- og sundhedsassistent og flyttekoordinator Max Lindegaard.

Han lægger ikke skjul på, at hverdagen stadig kræver lidt ekstra tålmodighed.

– Som ved alle flytninger skal vi nogle gange lede efter tingene, og så tager opgaverne lidt længere tid. Men jeg kan allerede mærke, at de nye åbne områder giver mere kontakt mellem patienter og personale.

Nu handler det især om at finde rytmen igen.

– Jeg glæder mig til, at vi kommer helt på plads og får styr på, hvor alting er.

For Line og de øvrige flyttekoordinatorer står det også klart, hvor meget der skulle håndteres undervejs.

De mødte ind til et væld af spørgsmål fra kollegerne – og selv om ikke alle svar var på plads fra starten, fandt de løsninger undervejs.

Alligevel fortryder Line ikke et sekund.

– Selvom det har været slidsomt, så tænker jeg nu: Hvor er vi bare gode.

 
Social- og sundhedsassistent Line Jæger

Nye rammer giver nye muligheder
I Hospitalsbyen venter helt andre fysiske rammer end dem, medarbejderne kommer fra.

Der er mere lys, bedre overblik og kortere afstand mellem afdelingerne. Og det gør en forskel i arbejdet med patienterne.

– Før skulle vi udenfor for at komme til andre afdelinger – nu kan vi blive indendørs og har kortere afstand. Det betyder, at vi meget hurtigere kan hjælpe hinanden.

Sikkerhed og overblik i centrum
De nye rammer er også designet med sikkerhed for øje.

Atriumgården midt i afdelingen giver overblik. Gamer-rum og motionsrum har glasvægge, så personalet kan holde øje med, hvad der foregår.

Et nyt overvågningssystem giver desuden et livebillede af afdelingen.

– Man kan se, hvis der er optræk til noget og gå ud og hjælpe. Det giver en tryghed for os som personale.

Selv små detaljer er tænkt ind i sikkerheden. En udfordring var, at dørene vender indad på patientstuerne – og derfor har medarbejderne været med til at udvikle særlige håndtag, så de ikke kan bruges i et forsøg på at blokere en dør.

 
Det særlige håndtegn som medarbejderne har været med til at udvikle.

Tid til at gøre det ordentligt
Hvis Line skal pege på én ting, der har gjort flytningen mulig, er det ledelsens opbakning.

– Vi har haft en fantastisk leder, som har givet os tid og rum til at være flyttekoordinatorer. Vi har fået lov til at trække os ud af de daglige opgaver for at arbejde med projektet.

Den prioritering har gjort en stor forskel.

– Det skal der bare være tid til. Og det er fandme fedt, at vi har fået lov, siger Line.

“Giv det en chance”
Flytningen vil uden tvivl føre nye arbejdsgange og rutiner med sig. Og Line ved godt, at det kan tage tid at lande.

– Giv det en chance, når vi først lander. Jeg tror virkelig, det bliver godt.

Der er stadig detaljer, der skal falde på plads. Men når Line kigger rundt i den lyse afdeling, er hendes vurdering klar:

– Jeg synes faktisk, det er blevet ret godt herude.

 
Her ses atriumgården, som er midt i afdelingen.

FOA: En kæmpe indsats fra medarbejderne
Hos FOA Nordjylland er der stor respekt for medarbejdernes indsats i flytningen.

– Medarbejderne i retspsykiatrien løfter hver dag en meget vigtig opgave for nogle af de mest udfordrede patienter i sundhedsvæsenet. Samtidig har de været midt i en stor flytning, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed hele tiden har været i fokus. På en retspsykiatrisk afdeling er der ikke noget vigtigere end sikkerheden, og derfor er det afgørende, at hele teamet får tid til at falde på plads i de nye omgivelser og blive trygge i de nye rutiner. Det fortjener stor anerkendelse – og viser samtidig, hvor stærkt et fagligt fællesskab der er blandt medarbejderne, siger Leif Vestbjerg-Nielsen, fagpolitisk leder i FOA Nordjylland.