Nyvalgt FOA-tillidsrepræsentant Thomas Petersen har været på Vestergården i to år – nu går han forrest for, at elever får en tryg start og bliver en del af fællesskabet. Foto: Inge-Marie Krøier
Mandag den 13.04.2026
En god start kan være forskellen på at blive – eller forsvinde. På Vestergården i Aalborg tager nyvalgt tillidsrepræsentant Thomas Petersen sagen i egen hånd og møder eleverne dér, hvor de er.
Af: Inge-Marie Krøier
Tryghed før alt andet For Thomas er én ting afgørende: Eleverne skal føle sig trygge.
De skal vide, at der er nogen, der passer på dem. At de ikke står alene – hverken fagligt eller menneskeligt. Han forklarer dem om deres rettigheder, om muligheden for bisidder, og om hvad de må og ikke må blive sat til. Det handler ikke kun om regler – men om respekt. Når en elev ikke trives, går han ind i sagen. Lytter. Samler trådene. Tager dialogen med både elev og kolleger. Og hvis det kræver det, inddrager han arbejdsmiljørepræsentant, vejleder eller ledelse.
- Vi skal gøre det simpelt. Få tingene løst dér, hvor de hører til.
FOA er ikke bare en mulighed – det er en kultur Tre ud af otte elever var ikke medlem af FOA. Det satte noget i gang hos Thomas.
- Vi skal ikke presse nogen. Men vi skal være ærlige om forskellen. FOA forhandler overenskomsten, sikrer løn, arbejdstid og rettigheder. De såkaldte fagforretninger lever af det arbejde – uden selv at bidrage.
Han gør det konkret for eleverne: Hvem har sikret din løn? Hvem står bag din 6. ferieuge? Og hvem møder op, hvis du får brug for hjælp? - Det er FOA. Punktum. Og budskabet virker. Flere elever er i dag medlem. Det bliver en kultur. FOA er vores fagforening.
Synlighed skaber resultater Thomas blev valgt 1. januar 2026. Siden da har han sat handling bag ordene. Inspireret af sin TR-uddannelse har han gjort sig synlig – især over for eleverne. Med 24 elever om året er der nok at tage fat på.
- Vi mangler arbejdskraft. Derfor skal vi passe på dem – og gerne beholde dem, når de er færdige.
Eleverne taler sammen. Og det er netop pointen. De skal gå herfra og sige: Det var et godt sted. Der vil jeg gerne arbejde. Et fælles ansvar – og en klar opfordring FOA Nordjyllands næstformand, Anja Søe, bakker op: - Tillidsrepræsentanter spiller en nøglerolle – også fra dag ét. Vi skal turde tage initiativ og vise, hvem FOA er, allerede når eleverne starter. Det gør en forskel – både for fællesskabet og for vores fag. Et råd til andre tillidsrepræsentanter Thomas er ikke i tvivl: - Mød eleverne dér, hvor de er. Tal et sprog, de forstår. Og vis dem, at fællesskabet i FOA er noget, de kan mærke. For når først gnisten er tændt, spreder den sig. Som ringe i vandet.