Når de blå blink tændes, følger et »hvad nu hvis?« med

Af: Inge-Marie Krøier

Blå blink. Sirener. Et rødt lyskryds forude. Et sted venter måske et menneske på hjælp. Men føreren af ambulancen eller brandbilen har også et ansvar for alle dem, der befinder sig på vejen derhen.

Et nøgleord er agtpågivenhed.

Reglerne for udrykningskørsel kræver, at føreren udviser ganske særlig forsigtighed og afvejer formålet med udrykningen mod risikoen i trafikken. I praksis handler agtpågivenhed om hele tiden at læse trafikken: Har bilisten set de blå blink? Har cyklisten hørt sirenen? Er der nogen på vej ind i krydset?

Det er vurderinger, der nogle gange skal træffes på sekunder.

Og går det galt, kan det i yderste konsekvens ende med bøde, klip eller frakendelse af kørekortet. For mennesker, hvis arbejde kræver et kørekort, kan det også ramme jobbet og forsørgelsen.

Det værste er ikke bøden
Lars Berthelsen er beredskabsassistent og tillidsrepræsentant. Når han nærmer sig et kryds, forsøger han at give de andre trafikanter tid og plads til at reagere. Han ser til højre og venstre og sikrer sig, at trafikken holder tilbage. Har en bilist ikke set brandbilen, stopper han.

For Lars handler agtpågivenhed derfor ikke kun om at overholde reglerne. Det handler om mennesker.

- Jeg forsøger virkelig at hjælpe mine medtrafikanter. Jeg ville ikke kunne klare, hvis jeg kørte nogen ned på vej til en ildebrand – og der derefter var en, der brændte inde.

Han kan ikke huske en sag i Aalborg Kommune, hvor en kollega er blevet dømt efter en udrykning. Men risikoen er ikke glemt.

- Det ligger i vores baghoved. Når det kommer op, så fylder det i kaffestuen, siger Lars.

For Lars handler større tryghed bag rattet også om træning. Han efterlyser mere praktisk uddannelse i udrykningskørsel. For når chaufføren skal kunne læse trafikken og træffe de rigtige beslutninger på få sekunder, mener han også, at man skal have mulighed for at træne netop det.

- Det har undret mig, at det ikke er et krav, at vi har en uddannelse i at køre udrykning.

Lars efterlyser også dashcams i brandbilerne. Det kunne både bruges til at dokumentere et hændelsesforløb, hvis noget går galt, og til efterfølgende træning af chaufførerne.

En skygge over jobbet
Det samme billede tegner ambulancebehandler og arbejdsmiljørepræsentant Kasper Vangsted.

Han bruger også ordet agtpågivenhed. Ambulancefolkene skal hele tiden orientere sig og være opmærksomme på alt fra tung trafik til cyklister med høretelefoner eller blikket rettet mod telefonen.

- Ordet agtpågivenhed gennemsyrer alt, hvad vi gør. Man skal ikke tage chancer. Det handler om mennesker.

Men samtidig beskriver Kasper risikoen for de personlige konsekvenser som noget, der følger med jobbet.

For ambulancefolkene er der endnu en dimension. Det er ikke Kasper og kollegerne i ambulancen, der i udgangspunktet beslutter, om en opgave kræver udrykningskørsel. Den beslutning er truffet, når meldingen kommer.

Men når ambulancen sætter i gang, er det chaufføren, der har ansvaret for kørslen og sekund for sekund skal vurdere, hvad der er forsvarligt.

- Det er en skygge, der har hængt over udrykningsfolk altid. Når jeg bliver pålagt udrykning, kan mit eksistensgrundlag være på spil. Jeg kan miste mit kørekort, mit job og dermed mit eksistensgrundlag, understreger Kasper.

Minister vil ikke love nye regler
Bekymringen hos udrykningspersonalet har også været på Christiansborg. Et lovforslag, der skulle styrke rettighederne for førere af udrykningskøretøjer, nåede ikke at blive vedtaget før folketingsvalget.

Den nuværende transportminister, Signe Munk (SF), har efterfølgende ikke villet love, at forslaget bliver genfremsat. Hun har peget på, at en fører ikke bliver straffet, hvis betingelserne for udrykningskørsel er overholdt.

Over for Fagbladet FOA har ministeren dog understreget, at hun ikke har afvist at ændre reglerne. Hun vil se nærmere på det tidligere lovforslag og finde en balance mellem ordentlige rammer for udrykningspersonalet og sikkerheden for andre trafikanter. Hvornår det skal ske, har hun ikke oplyst.

FOA: Et psykisk pres
For FOA Nordjylland handler diskussionen ikke om at give udrykningschauffører frit lejde til at køre uforsvarligt. Den handler om, hvem der bærer risikoen, når samfundet beder medarbejderen om både at skynde sig og passe på – på samme tid.

- Vi forventer, at brandfolk og ambulancefolk rykker hurtigt ud, når vores hus brænder, eller et menneske får hjertestop. Men går noget galt på vejen, kan den enkelte i sidste ende stå med konsekvenserne for både kørekort, job og forsørgelse. Oveni kommer den menneskelige konsekvens: at skulle leve med tanken om, at andre måske er kommet til skade. Det er et stort ansvar at have med sig bag rattet, siger Karina Jensen, fagpolitisk leder i FOA Nordjylland.

- De skal være agtpågivende og passe på os andre. Samtidig skal de nå hurtigt frem til mennesker, der kan være i livsfare. Den afvejning skal de nogle gange foretage på få sekunder, men konsekvenserne kan række langt ind i arbejdslivet.

For ingen ønsker en ambulance eller brandbil, der kører uforsvarligt. Men når de blå blink tændes, følger ansvaret med.

Og i baghovedet kan spørgsmålet følge med: Hvad nu hvis noget går galt?

-------------------

Bekendtgørelse om udrykningskørsel m.v.

Kapitel 5

Færdselsregler
§ 8. Udrykningskørsel skal ske under iagttagelse af færdselslovens regler.
Stk. 2. I tilfælde, hvor det skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt efter en afvejning mellem formålet med udrykningskørslen og den færdselssikkerhedsmæssige risiko ved kørslen, kan føreren af motorkøretøjet, hvis der udvises ganske særlig forsigtighed, undlade at følge reglerne i færdselslovens

Kilde: Retsinformation

Læs hele bekendtgørelsen