Hvem skal være vores nye næstformand? Én kandidat har meldt sit kandidatur, men andre kan stadig nå at stille op. Foto: Inge-Marie Krøier
Fredag den 28.08.2026
Anja Søe er valgt som ny formand, og derfor skal FOA Nordjylland nu vælge en ny næstformand. Valget finder sted 15. september – og har du selv lyst til at stille op, er fristen 8. september kl. 8.
Af: Inge-Marie Krøier
Et formandsskifte sætter noget i bevægelse. Med Anja Søe som ny formand skal medlemmerne i FOA Nordjylland nu vælge, hvem der skal være ny næstformand.
Tilmeld dig generalforsamlingen her
Fagpolitisk leder Jesper Hejlman Hermansen har stillet sit kandidatur til rådighed. Valget er åbent, og andre medlemmer har mulighed for at stille op.
- Jeg er glad for, at Jesper har sagt ja til at stille op. Det er medlemmernes valg, og selvfølgelig kan andre også melde deres kandidatur. Det kræver blot, at vi modtager forslaget inden fristen, siger Anja Søe.
Vil du stille op? FOA Nordjylland skal have forslag til kandidater senest 8. september 2026 kl. 8. Evt. forslag til kandidat sendes til: nordjylland@foa.dk
Vær med, når valget skal træffes Den nye næstformand vælges på den ekstraordinære generalforsamling 15. september. Der er sandwich fra kl. 18, og generalforsamlingen begynder kl. 18.30.
Buskørsel fra Mariagerfjord og Thisted
Kom og vær med til at vælge, hvem der skal være med til at sætte retningen for FOA Nordjylland.