For nylig mødtes frontpersonalet i beredskab og brandvæsen på Sygehus Syd for at sætte fokus på mental sundhed. Her var paramediciner Anders en af stemmerne – og her får du et indblik i hans historie, hvor erfaring og hjerte mødes i praksis. Foto: Inge-Marie Krøier
Som 25-årig blev han ramt af en bil og kastet som en dukke hen over autoværnet. I dag – 22 år senere – bruger paramediciner Anders Mølholt Dahl sine erfaringer til at gøre en afgørende forskel for både patienter, pårørende og kolleger.
Af: Inge-Marie Krøier
Han fløj 30 meter – og rejste sig igen: Anders gør en forskel dér, hvor livet gør mest ondt Som 25-årig blev han ramt af en bil og kastet som en dukke hen over autoværnet. I dag – 22 år senere – bruger paramediciner Anders Mølholt Dahl sine erfaringer til at gøre en afgørende forskel for både patienter, pårørende og kolleger. Det handler ikke kun om at redde liv, men også om at tage hånd om dem, der står tilbage.
En ulykke, der ændrede retning – ikke vilje Anders husker ikke selv øjeblikket, hvor det sker. Kun lyden.
Et brag.
Som nyuddannet ambulancebehandler stiger han ud til et uheld på motorvejen ved Randers – før området er sikret. Sekunder senere bliver han ramt af en bil og slynges 30 meter gennem luften.
– “Jeg tænkte bare: Nu kan jeg godt stå ud. Og det næste jeg husker, er ingenting.”
Skaderne er alvorlige, og lægerne tvivler på, at han nogensinde vender tilbage til arbejdet. Men Anders nægter at acceptere den fremtid. Med målrettet genoptræning – og en stædighed, der grænser til det fanatiske – kæmper han sig tilbage.
Det er ikke ulykken, der definerer ham – men det, den sætter i gang.
Erfaringen stopper ikke ved genoptræningen.
Den følger med videre – ind i arbejdet, ind i mødet med mennesker og ind i de situationer, hvor sekunder gør en forskel.
Når erfaring bliver vigtigere end teknik Da han selv stod som pårørende i en alvorlig situation med sin søn, oplevede han på egen krop, hvor lidt det praktiske betyder – og hvor meget nærvær fylder.
I dag er Anders 47 år og har prøvet mere end de fleste. Han har undervist unge kolleger i ti år og arbejder nu i lægeambulancen i Thisted.
Han ved, at faget har ændret sig. De unge er fagligt stærke og teknisk dygtige. Men noget kan ikke læses i en bog.
– “Man skal ikke kimse af erfaring. Viden og erfaring er to vidt forskellige ting.”
Derfor har Anders haft fokus på det, han kalder de “non-technical skills”: ro, overblik, kommunikation – og modet til at handle.
For som han selv siger: Du har måske ét minut med bolden. Men det er alt det, du gør uden bold, der afgør, om du er klar.
At invitere de pårørende ind i det sværeste Det er især arbejdet med de pårørende, der fylder hos Anders i dag.
Inspireret af ny viden og egne erfaringer har han ændret sin tilgang. Hvor man tidligere skærmede de pårørende, inviterer han dem nu tættere på.
– “Vi kan faktisk vende noget tragisk til noget lidt bedre. Når de får lov til at være der – holde i hånden, sige farvel – så gør det en forskel.”
Han fortæller om situationer, hvor pårørende får lov til at være til stede midt i en genoplivning – og får ærlig besked: “Det ser ikke godt ud.” Det kræver mod og overskud. Men det virker.
Det forkorter sorgprocessen og giver de efterladte en følelse af ro midt i kaos.
Manglende vished efterlader et tomrum Men midt i de stærke øjeblikke mangler der ofte noget bagefter.
For selvom indsatsen kan føles rigtig i situationen, står mange tilbage uden at vide, om den faktisk gjorde den forskel, de håbede på.
Anders oplever, at arbejdet med de pårørende i høj grad bygger på faglighed – men også på intuition.
– “Jeg gør det ud fra en fornemmelse af, at det hjælper. Men jeg får jo aldrig rigtig at vide, om det faktisk gjorde en forskel for dem.”
Samtidig er der begrænset mulighed for at følge patienternes videre forløb. Når ambulancen har afleveret patienten, stopper indsigten ofte dér – blandt andet på grund af regler om datasikkerhed.
Det efterlader et tomrum – hvor læring kunne vokse.
Og hvor den enkelte kunne få bekræftet, at indsatsen – både den faglige og den menneskelige – bar frugt.
Et fag med en pris – og et ansvar Arbejdet sætter spor. Anders har selv mærket det – både fysisk og psykisk. Han har oplevet uger med flere dødsfald, hvor kroppen reagerer, før tankerne gør.
Træthed. Kort lunte. Uro.
Derfor er budskabet fra arrangementet om mental sundhed klart: Ingen skal stå alene.
Anders er enig. Han bruger debriefing, taler åbent om belastninger og arbejder aktivt med sin egen udvikling. Faktisk har han – efter år med fokus på andre – lavet en uddannelsesplan for sig selv.
For man bliver aldrig færdig.
FOA: Erfaring skal bruges – ikke ties ihjel Historien om Anders viser også noget større.
– “Arbejdsmiljø, støtte og faglig udvikling er ikke luksus – det er en nødvendighed.” siger fagpolitisk leder Peter Ottosen.
At erfaring skal deles.
Og at vi som faggruppe skal blive bedre til at tale om det, der gør ondt.
For som Anders viser: Det handler ikke kun om at redde liv – men om at tage hånd om dem, der skal leve videre bagefter.
5 ting fra Anders, du kan tage med på næste vagt Erfaring bliver først for alvor værdifuld, når den deles. Gennem mange år i faget har Anders gjort sig erkendelser, der rækker langt ud over den enkelte indsats – og som kan gøre en konkret forskel i hverdagen for andre i beredskabet. Her er fem ting, han selv tager med på vagt – hver gang.