Fra Kiev til Aalborg: Tetiana fandt roen – og så kom jobbet

Kiev var hjemme – indtil det ikke var det længere
Tetiana er 37 år og født og opvokset i Kiev, som hun beskriver som en “grøn og skøn” by. Her havde hun en hverdag og et liv, der gav mening. Men i 2022 ændrede alt sig, da krigen brød ud. Familien boede i en lejlighed, men besluttede hurtigt at flytte i sommerhus. Det var et forsøg på at komme væk fra uroen. Men krigen blev værre, og til sidst måtte de tage den beslutning, ingen ønsker at stå med: at forlade Ukraine.

Tetianas forældre blev i hjemlandet. Hendes far døde for to år siden, og hendes mor bor stadig i Kiev, hvor hun laver frivilligt arbejde, mens krigen fortsætter.

Et lille barn med autisme gjorde beslutningen akut
Familien tog beslutningen om at flygte, fordi de havde en lille søn, Dima, som har autisme. Og når verden bliver uforudsigelig og farlig, kan det være ekstra svært for et barn, der har brug for tryghed, rutiner og ro.

Først gik turen til Østrig, hvor de boede hos en venlig dame og forsøgte at få hverdagen til at fungere. Men uden et flygtningeprogram måtte familien videre til Budapest i Ungarn – et sikkert sted, men ikke et sted, de kunne falde til og finde ro.

To år i Norge: Dimas behov styrede næste skridt
Familien rejste videre til Norge og boede i Jelsa tæt på Stavanger i to år. Her var der et flygtningeprogram, og både Tetiana og hendes mand gik i skole. Tetiana kom i praktik som lagerassistent, hjalp med oversættelse til ukrainsk og fik et diplom i nynorsk. I Norge fik familien også datteren Mariam – men det blev stadig tydeligere, at Dimas behov måtte afgøre næste skridt.

En udsendelse om autisme blev vendepunktet
En tv-udsendelse om Danmarks tilgang til børn med autisme gjorde stort indtryk på familien. Kort efter flyttede de til Danmark og endte i Aalborg via Sandholm, Holstebro og Nørresundby. I dag bor de tæt på Zoo, skov og grønne områder – og kommunen har hjulpet dem godt på plads.

Ro på børnene – før overskuddet til arbejde kom
Dima startede i specialskole i Vodskov. Her går han i en lille specialklasse med 10 børn, og han har nu været der i to år. Tetiana fortæller, at han er blevet rigtig god til dansk. Mariam kom i dagpleje hos Simona – en italiensk kvinde, som Tetiana beskriver som varm og positiv. Selv til jul gav Simona alle børnene en gave, og familien blev meget taknemmelige.

Fra revisor til rengøring: “Jeg tror, jeg kan klare det”
Tetiana er uddannet revisor. Hun har altså en faglig baggrund og et arbejdsliv bag sig. Men hun har også lært, at når man starter forfra i et nyt land, starter man ofte et andet sted, end man sluttede. Først startede hun på sprogskole, hvor hun mødte Sara Buch Kaptain fra Job og integration. Her blev hun en del af et forløb, der skulle hjælpe ukrainere i job. Hun mødte Birgit Jensen og blev introduceret til arbejdet i Rengøringsenheden – blandt andet gennem ukraineren Elena, som fortalte om jobbet. “Jeg tænkte straks: Jeg tror, jeg kan klare det her job,” fortæller Tetiana. Hun begyndte at arbejde i Rengøringsenheden i april sidste år – først da var der styr på, at børnene gik i skole og i pasning.

Mentor, plan og et team: Sådan kom hun godt i gang
På arbejdspladsen taler de dansk, og Tetiana er en del af et stort team. Hun fortæller, at det hele er godt planlagt: hver anden uge har hun de samme opgaver, og der er et system at læne sig op ad.

Hun gør rent i områder med fitness, toiletter, lejligheder og gangarealer. Tetiana fik en mentor, Lisa, som fulgte hende tæt i de første fire uger. Hun viste, hvordan rengøringsmidler doseres, og hvilke klude og mopper der bruges til hvad. For Tetiana betød det, at hun kunne føle sig tryg i opgaven og i det danske system.

Sproget er nødvendigt – men tiden er knap
Tetiana fortæller, at beboere gerne vil i dialog, så dansk er nødvendigt. Hun prøver at være åben og venlig, sige “vi ses” og lave den småsnak, man forventer, når man kommer ind i borgeres hjem. Det hun finder mest svært i Danmark, er når dokumenter skal udfyldes eller når hun skal forstå det danske skattesystem.

Hun oplever heldigvis, at hun bliver hjulpet godt, når hun har spørgsmål, og at mentorordningen gør en stor forskel. Sproget er stadig en udfordring, og det kræver tid – tid som ikke altid er der, når man har små børn.

Et arbejde er mere end en lønseddel
I lang tid har Tetiana haft en kontrakt i Rengøringsenheden på 37 timer, men fra næste uge har hun fået en ny kontrakt på 27 timer. Hun er lidt i tvivl om, hvor meget det betyder for hendes løn. Det er en meget konkret bekymring – og den er vigtig. For tryghed handler ikke kun om at have et arbejde, men også om at kunne planlægge og kende til timetal og økonomi.

FOA hjælper gerne
Tetianas historie viser, at vejen til job ofte starter med noget helt andet end arbejde. Det handler om tryghed for familien og når der er ro på bolig og børn, bliver det muligt at tage næste skridt.