Social- og sundhedsassistent Lærke Marie Krogh Olesen oplever, at fælles kompetenceudvikling styrker både fagligheden, samarbejdet og hverdagen for medarbejdere og borgere. Foto: Inge-Marie Krøier
Torsdag den 16.07.2026
Den nye ældrelov kalder på nye måder at samarbejde på. Derfor har omkring 700 medarbejdere i Mariagerfjord Kommune sat sig på skolebænken – med udgangspunkt i den hverdag, de allerede kender. Målet er enkelt: At give borgerne en endnu bedre og mere sammenhængende indsats.
Kompetenceudvikling med fødderne plantet i hverdagen Det starter ikke med en PowerPoint. Det starter ude hos medarbejderne.
Da Mariagerfjord Kommune skulle omsætte den nye ældrelov til praksis, blev retningen nemlig sat af de medarbejdere, der hver dag møder borgerne. I designgrupper og arbejdsgrupper pegede de på, hvor der var brug for ny viden, et stærkere tværfagligt samarbejde og et fælles fagligt fundament.
- Vi har taget udgangspunkt i det, som medarbejderne selv efterspurgte. Hvordan arbejder vi mere tværfagligt? Hvordan omsætter vi ældreloven til den virkelighed, vi står i hver dag? fortæller Rikke Lyck Valentin, praksisnær implementeringsmedarbejder på ældreloven.
Resultatet er to forskellige kompetenceforløb. Hjemmeplejen arbejder blandt andet med tværfagligt samarbejde, mens plejehjem får et særligt fokus på demens.
Den samme faglige retning For fællestillidsrepræsentant Lærke Marie Krogh Olesen har det været en gevinst at deltage i begge forløb.
Hun arbejder på et plejehjem, men har samtidig fået et indblik i hjemmeplejens hverdag.
- Noget er repetition, men det er faktisk en styrke. Vi bliver mindet om at se mennesket før sygdommen og være nysgerrige på, hvad der ligger bag en borgers adfærd. Det giver mening i hverdagen, siger hun.
Hun oplever også, at undervisningen styrker samarbejdet på tværs af faggrupper.
- Vi bliver blandet på kryds og tværs. Det giver en bedre forståelse for hinandens faglighed, og vi bliver bedre til at sparre med hinanden.
Når alle taler samme sprog Netop det fælles fundament er en af de største gevinster, mener Rikke Lyck Valentin.
- Vi får et fælles sprog. Når vi taler om borgere med demens, gør vi det ud fra den samme faglige forståelse. Det skaber kontinuitet – ikke bare fordi den samme medarbejder kommer, men fordi vi arbejder i forlængelse af hinanden. Det kan også mærkes hos de pårørende.
- Hvis vi alle møder borgeren med den samme tilgang, gør det en reel forskel. Vi er opdaterede på borgeren og arbejder ud fra den samme forståelse, siger social- og sundhedsassistent Lærke Marie Krogh Olesen.
Faglighed skaber arbejdsglæde Kompetenceudviklingen handler ikke kun om ny viden. Den handler også om tryghed.
Demens bliver en stadig større del af hverdagen i ældreplejen, og derfor er det afgørende, at medarbejderne føler sig klædt på til opgaven.
- Jo mere kompetente vi bliver, jo mindre udsatte føler vi os. Vi investerer i medarbejderne, og forhåbentlig giver det også større arbejdsglæde og bedre muligheder for at fastholde dygtige kolleger, siger Rikke Lyck Valentin.
Omkring 700 medarbejdere samt ledere deltager i kompetenceforløbene, der gennemføres i samarbejde med SOSU Nord, UCN og KL. Undervejs suppleres undervisningen blandt andet med en demenssimulator, hvor medarbejderne får mulighed for at opleve hverdagen fra borgerens perspektiv.
For Lærke Marie Krogh Olesen er den vigtigste gevinst dog allerede tydelig.
- Når hele teamet får den samme viden, bliver det lettere at hjælpe hinanden. Så står vi ikke hver for sig – vi står sammen om borgeren. For mig betyder det også meget, at der bliver investeret i vores faglighed. Vi bliver stærkere sammen, vi samarbejder bedre, og det giver mere arbejdsglæde. Den gevinst kan både vi og borgerne mærke, siger Lærke Marie Krogh Olesen.
____________
Fakta: Kompetenceløft i Mariagerfjord Kommune