Et fleksjob ændrer ikke fagligheden

Af: Vibeke Elise Jensen, fagpolitisk leder, FOA Nordjylland Rendsburggade 6, Aalborg.

Vi glemmer alt for ofte, at fleksjobbere er ansat på grund af deres faglighed. Fleksjobbet er blot den ramme, der gør det muligt at blive på arbejdsmarkedet. Er man ansat som social- og sundhedsassistent i et fleksjob, er man ansat på præcis samme faglige grundlag som sine kolleger – blot med de skånehensyn den enkelte har.

I FOA Nordjylland oplever vi en udvikling, der bekymrer os. Flere fleksjobbere fortæller, at de føler sig som en belastning frem for en ressource. Ikke fordi de mangler faglige kompetencer. Ikke fordi de ikke løser deres opgaver. Men fordi de har færre timer.

Det burde bekymre os alle.

For nylig talte jeg med et medlem, som arbejder 16 timer om ugen. Hun har to vagter om ugen, men de må ikke ligge efter hinanden. Hendes krop har brug for tid til at restituere mellem vagterne. Når de aftalte rammer ikke bliver respekteret, bliver fleksjobbet gjort til problemet. I virkeligheden er problemet, at aftalerne ikke bliver fulgt.

Det er ikke et enkeltstående tilfælde.

Jeg møder jævnligt medlemmer, som spørger: Hvorfor bliver jeg ikke betragtet som en medarbejder – præcist som mine kolleger?

Det spørgsmål burde aldrig være nødvendigt.

Samtidig ved jeg godt, at virkeligheden er mere nuanceret. Kollegerne oplever ofte et stigende arbejdspres, når de skal løse opgaver, fleksjobberen ikke kan grundet skånehensyn. Lederne står med stramme budgetter, svære prioriteringer og et ansvar for at få hverdagen til at hænge sammen.

Forventningsafstemning og god kommunikation kan være med til at løse mange af de udfordringer, som kan opstå på arbejdspladsen. Derfor opfordrer FOA Nordjylland til en åben dialog om de aftalte skånehensyn. Når forventningerne er klare, ved alle, hvilke opgaver fleksjobberen kan løse. Det skaber tryghed for både fleksjobberen, kollegerne og lederen.

Alt for ofte hører vi om ledere, der opfordrer fleksjobbere til at søge førtidspension. Men for de fleste er det ikke løsningen. Arbejdet giver tilhørsforhold og livskvalitet. Det giver følelsen af stadig at gøre en forskel. Når mennesker mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, mister de ikke bare en løn. De mister kolleger, fællesskab og en del af deres identitet.

Et fleksjob er ikke et udtryk for mindre værdi. Det er et udtryk for, at et menneske – på trods af sygdom eller nedsat arbejdsevne – stadig har noget vigtigt at bidrage med. Samtidig er det netop gennem arbejdet, at den arbejdsevne, man stadig har, bliver bevaret.

Hvis vi virkelig mener, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet, så skal det også gælde, når det bliver svært. Ellers er rummelighed bare et ord, vi bruger, når det ikke koster noget.

For det skylder vi fleksjobberne.

Det skylder vi deres kolleger.

Og det skylder vi de ledere, der hver dag forsøger at få det hele til at hænge sammen.