Én uniform – mange forskellige behov

Af: Inge-Marie Krøier

Det begyndte med tre medarbejdere fra Borgernes Faste Team i Aalborg Kommune og deres oplevelse af arbejdstøj, der er det samme, uanset om kalenderen siger januar eller juli.

Historien ramte noget. Kommentarerne kom fra hjemmeplejen, plejecentre, sygehuse og rengøringsområdet over hele landet:

• "Det føles som at gå rundt i en plastikpose."
• "Vi sveder allerede ved 23 grader."
• "Vi har brug for sommer- og vinteruniformer."

Den perfekte uniform findes næppe
Efter debatten har tillidsrepræsentant Karina Hermann Nielsen og fællestillidsrepræsentant Sussi Bagge Mikkelsen talt videre. Og én erkendelse står klart: Man bliver næppe nogensinde enige om én uniform, som alle elsker.

- Vi er forskellige. Nogle bliver hurtigt varme, andre gør ikke. Derfor har vi brug for arbejdstøj, der kan rumme forskelligheden, siger Karina.

Da Sussi var i plejen, var hun eksempelvis ikke generet af varmen på samme måde som Karina. Hun peger samtidig på, at valget af arbejdstøj er et puslespil af økonomi, hygiejne, kvalitet og holdbarhed.

I Aalborg Kommune har medarbejdere afprøvet tøj fra flere leverandører, før den nye beklædning blev valgt.  Den beslutning er nu truffet, og tøjet skal bruges i flere år. Men for Karina ændrer det ikke på ønsket om beklædning, der passer til årstiden.

- Vi bliver aldrig enige om det perfekte arbejdstøj. Men medarbejderne skal have noget, de kan holde til at arbejde i – også om sommeren. Hvis løsningen er lange shorts eller andet sommertøj, skal man også spørge, om det er rimeligt, at medarbejderne selv skal betale for det, siger hun.

Hvad kan vi gøre indtil da?
For Karina og Sussi er tøjet kun den ene halvdel af diskussionen. Den anden handler om vilkårene på varme arbejdsdage. Før sommerferien hørte de 30 grader nævnt som grænse for at bruge eget tøj, men den temperatur fremgår ikke af selve beredskabsplanen. Kunne planen sættes i værk tidligere, når nogle medarbejdere allerede oplever varmen som stærkt belastende ved 23-25 grader?

- Vi tror ikke, at beklædningen alene løser problemet. Det handler om en kombination af tøj, pauser, væske og mulighed for at køle ned. Men vilkårene skal være der, hvis det skal fungere i en travl arbejdsdag, siger Karina.

Det gælder ikke mindst medarbejdere, der cykler mellem borgerne. Og selv for kollegerne i bil når airconditionen ofte knap at køle bilen ned før næste besøg.

Måske findes løsningen i buksebenet
Nye løsninger behøver ikke nødvendigvis være dyre. Sussi foreslår eksempelvis bukser med lynlås under knæet, så buksebenene kan tages af på varme dage, samtidig med at beklædningen fortsat lever op til reglerne om længde.

- Det kunne være en enkel måde at skabe mere fleksibilitet på uden at skulle have to komplette garderober, siger Sussi.

Arbejdstøj skal samtidig kunne holde, vaskes korrekt og leve op til krav om hygiejne, og kommunerne har begrænsede budgetter. Som medarbejder kan man derfor med god grund spørge: Hvad er vigtigst – mere arbejdstøj, flere kolleger eller noget helt tredje? Men hvis arbejdstøjet er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet i sommervarmen, rejser det også spørgsmålet om, hvorvidt regningen skal ende hos den enkelte medarbejder.

For Karina rejser debatten samtidig et mere grundlæggende spørgsmål: Hvem beslutter, om medarbejderne kan få beklædning tilpasset årstiderne – og hvilke hensyn vejer tungest, når arbejdstøjet vælges?

Husk erfaringerne næste gang
Når arbejdstøjet igen skal vælges, bliver det vigtigt at tage erfaringerne med fra både varme somre og kolde vintre.

Arbejdsmiljørepræsentanter er repræsenteret i beklædningsudvalget, og her håber Karina og Sussi, at erfaringerne fra denne sommer bliver taget med. For spørgsmålet er ikke kun, hvilken uniform der skal vælges, men om den kan rumme medarbejdernes forskellige behov året rundt.

Én medarbejder fryser. En anden har hedeture. En tredje cykler mellem borgerne.

Og indtil arbejdstøjet igen skal vælges, bliver vilkårene på de varme dage afgørende. Der skal være mulighed for at reagere, når varmen belaster – med eksempelvis lettere beklædning, væske, pauser og afkøling.

Hos FOA Nordjylland mener fagpolitisk leder Leif Vestbjerg-Nielsen, at en bestemt temperatur derfor ikke bør stå alene, når varmeberedskabet skal vurderes.

- Vi skal passe på med at gøre 30 grader til et magisk tal. Nogle medarbejdere er belastede længe før. Derfor skal vi både se på tøjet og på vilkårene omkring arbejdet. Det afgørende er, at medarbejderne kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – også når temperaturen stiger, siger Leif Vestbjerg-Nielsen.

-----------------------

Beredskabsplan ved hedebølge
Ledelsen informerer om, hvornår beredskabsplanen gælder.

Følgende er, hvad I skal være opmærksomme på, når I benytter eget tøj ved hedebølge:

• Bukser, der går under knæene (ingen leggings)
• T-shirt
• Der skal altid bæres kittel over eget tøj. Kitlen skal være lukket.

Følgende regler gælder ved brug af eget tøj:

• Tøjet skiftes på arbejdspladsen.
• Tøjet skiftes og vaskes dagligt og ved synlig forurening.
• Hav skiftetøj på arbejdspladsen, hvis du får brug for at skifte i arbejdstiden.
• Det brugte tøj fragtes hjem dagligt i en lukket plastpose.
• Tøjet vaskes ved minimum 60 °C.
• Ved kontakt med en borger med smitsom sygdom skal tøjet vaskes ved minimum 80 °C.
• Tøjet vaskes separat fra den øvrige families tøj.

Mere information kan ses i Hygiejnehåndbogen. Kilde: Aalborg Kommunes beredskabsplan ved hedebølge.