Der er noget at logre med halen over på Kløvermarken! Medarbejdere, ledelse og den firbenede kollega Walther kan nu fejre, at Plejecenter Kløvermarken i Koldby er kåret som Danmarks bedste plejehjem 2026. En sejr, der bygger på faglig stolthed, tillid og et stærkt fællesskab – og som alle har en pote med i.
Tirsdag den 10.11.2026
Der er noget at være stolt af i Thy. Plejecenter Kløvermarken i Koldby har vundet titlen som Danmarks bedste plejehjem – en sejr, som medarbejdere og ledelse kan fejre sammen, og som bygger på tillid, faglighed og fælles ansvar.
Af: Inge-Marie Krøier
En sejr, der tilhører alle Der er god grund til at ranke ryggen på Kløvermarken. Medarbejderne kan nu kalde deres arbejdsplads for Danmarks bedste plejehjem.
Og det er ikke hver dag, man får sådan en titel med hjem til Thy.
Fællestillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent Hanne Hedegaard havde håbet på sejren. Men at stå med førstepladsen er alligevel noget helt særligt.
- Det er jo helt fantastisk, at vi har vundet! Vi har virkelig noget at være stolte af. Prisen sætter Thy på landkortet og minder os om, hvorfor vi hver dag gør vores bedste for beboerne.
Hanne Hedegaard jubler over sejret, der blev offentliggjort den 10. november kl. 10.
Her får fagligheden plads På Kløvermarken er tillid til medarbejdernes faglighed en vigtig del af hverdagen.
Hver morgen vurderer medarbejderne selv beboernes behov og fordeler opgaverne efter faglighed og kompetencer. Ledelsen sætter rammerne og bakker op, mens kollegerne hjælper hinanden på tværs.
Det giver plads til både fagligt ansvar, arbejdsglæde og nærvær med beboerne.
Et stort tillykke fra FOA Nordjylland FOA Nordjyllands fagpolitiske leder og arbejdsmiljøansvarlige, Leif Vestbjerg-Nielsen, glæder sig over sejren:
- Det er en kæmpe anerkendelse af de medarbejdere, der hver dag bruger deres faglighed til at skabe en god hverdag for beboerne. Kløvermarken viser, hvad der kan lykkes, når ledelse og medarbejdere har tillid til hinanden, og fagligheden får plads, hvilket bidrager til et trygt psykisk arbejdsmiljø. Det kan alle være stolte af.
FOA Nordjylland ønsker medarbejdere, tillidsvalgte og ledelse et kæmpestort tillykke med den flotte sejr!