Heidi Villsen og Rikke Lund Svanekær Nielsen fik både kilometer og kollegaskab i benene til DHL-stafetten. En aften med grin og gode snakke gav ny energi til hverdagen.
Søndag den 06.09.2026
Man kan godt arbejde alene uden at ville stå alene. For omkring 125 ansatte i Dagplejen i Aalborg blev DHL-stafetten en aften med gåtur, gospel, grin og kolleger – og et tiltrængt pusterum efter en lang periode med forandringer.
Af: Inge-Marie Krøier
Der var ingen børn, der skulle have en hånd. Ingen legeplads, hvor blikket hele tiden skulle være på de små. Og for en gangs skyld handlede snakken heller ikke om ledige pladser, besparelser eller opsigelser.
For første gang drog dagplejerne samlet afsted til DHL-stafetten – og her var det mindst lige så meget fællesskabet som de fem kilometer, der trak.
Initiativet kom fra fællestillidsrepræsentant Zita Sandberg Larsen, der efter en lang periode med forandringer så et behov for at samle dagplejen på tværs. Omkring 125 dagplejere, pædagoger, ledere og administrative medarbejdere tog med – og da kun to havde meldt sig som løbere, blev det til en fælles gåtur.
En aften uden børn – og med masser af grin For dagplejer Rikke Lund Svanekær Nielsen fra Hals var det noget særligt at møde kollegerne på en helt anden måde.
Til hverdag har hun sin egen lille arbejdsplads, og når dagplejerne mødes med børnene, er hænderne fulde og fokus fagligt. Til DHL-stafetten var der pludselig tid til noget andet.
- Her kan du få snakket, her kan du få grinet – det var bare hygge. Det kan jeg leve højt på i et stykke tid, fortæller Rikke.
Og måske var netop dét noget af det vigtigste. Rikke har været dagplejer i 25 år og har oplevet, hvordan antallet af dagplejere i Hals er faldet markant. Når en kollega bliver udpeget til opsigelse, påvirker det også dem, der bliver tilbage.
Men denne aften fik bekymringerne lov til at blive hjemme.
Den ekstra gnist Det genkender Heidi Villsen fra Gug, der har været dagplejer i 20 år. Hun beskriver fællesskabet med kollegerne som noget, der betyder “ekstremt meget”.
- Det giver den ekstra gnist til at glæde sig over, hvor dejligt jobbet er, også selvom det kan være ensomt, siger hun.
For Heidi handler sådanne møder også om at dele de små “stjernestunder”, erfaringer og gode idéer, som man ikke altid når med kollegerne.
Mere end en hyggelig aften Den gode oplevelse gav også anledning til ønsker for fremtiden. For selv om Rikke og Heidi peger på forskellige ting, har de noget til fælles: De efterlyser lidt mere opmærksomhed på de rammer, der kan give arbejdsglæde og fællesskab i hverdagen.
Heidi savner blandt andet de fælles samlinger, som nytårskure og aftenmøder, hvor dagplejerne tidligere havde mulighed for at mødes på tværs. Rikke peger på en presset økonomi, hvor der ikke er mange midler til eksempelvis nyt legetøj og materialer til aktiviteter med børnene.
Fagpolitisk leder i FOA Anne-Grethe Sveistrup glæder sig over initiativet: - Dagplejerne løfter hver dag en vigtig opgave på deres egne arbejdspladser. Derfor fortjener Zita stor ros for initiativet. Det styrker arbejdsmiljøet, når der også skabes plads til kollegiale fællesskaber på tværs.
Og så gjorde det bestemt ikke noget, at der var gospel undervejs på ruten.
Både Rikke og Heidi er i hvert fald enige om én ting: De skal med igen næste år.
For nogle gange skal der ikke mere end et par gode sko, fem kilometer og kolleger ved siden af til at minde én om, at selv om man arbejder alene, er man stadig en del af et fællesskab.