Man kan ikke spare sig til mere faglighed. Kim Abel Jensen, fællestillidsrepræsentant for Job og Social i Aalborg Kommune, og Anne-Grethe Sveistrup, fagpolitisk leder i FOA Nordjylland, advarer mod konsekvenserne af de foreslåede besparelser på voksenområdet.
57,3 millioner kroner skal findes på Job og Social i Aalborg Kommune. Det er en voldsom besparelse på et område, hvor medarbejderne hver dag hjælper nogle af kommunens mest udsatte borgere.
Af: Kim Abel Jensen, fællestillidsrepræsentant, Job og Social, Aalborg Kommune og Anne-Grethe Sveistrup, fagpolitisk leder, FOA Nordjylland, Rendsburggade 6, Aalborg.
Der lægges blandt andet op til besparelser på kompetenceudvikling og initiativer, der skal understøtte rekruttering og fastholdelse. Det gælder eksempelvis den oplæring, der skal sikre, at nyansatte er klædt ordentligt på, før de står på egne ben med opgaverne. Det sker samtidig med, at området har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Et område, der skriger på faglighed Ifølge vores oplysninger har Voksensocialafdelingen 1.797 med en relevant faglig uddannelse, mens 493 ikke har en relevant uddannelsesbaggrund til området.
De 493 medarbejdere yder hver dag en vigtig indsats. Men tallene viser også, hvor afgørende det er, at medarbejderne får mulighed for at udvikle deres faglighed gennem uddannelse, efteruddannelse og oplæring.
Derfor er det efter vores opfattelse hovedløst at spare på netop de muligheder på et område, der skriger på faglighed. FOA Nordjylland oplever desværre, at medlemmer på Job og Social får afslag på eksempelvis den pædagogiske assistentuddannelse.
Det er svært at forstå. Kommunen kan ikke efterspørge mere faglighed med den ene hånd og spare mulighederne væk med den anden.
En ledig plads er ikke nødvendigvis det rigtige tilbud Vi er også alvorligt bekymrede for besparelser på forebyggende og rehabiliterende indsatser.
Det er indsatser, som kan forhindre, at problemer vokser sig større. Når de forsvinder, risikerer kommunen senere at skulle betale for langt mere omfattende støtte, behandling eller specialiserede tilbud.
Samtidig frygter vi, at specialiseringen bliver udhulet, hvis udgangspunktet bliver, at borgere med forskellige og komplekse behov kan rummes på samme matrikel, alene fordi tilbuddet på papiret passer til den relevante paragraf. Så enkelt er socialområdet ikke. En ledig plads er ikke nødvendigvis den rigtige plads.
Erfaring skal fastholdes – ikke spares væk Også forslaget om at spare på seniorordningen er svært at forstå. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Alligevel vil man spare på et redskab, der kan få erfarne medarbejdere til at blive længere.
Samtidig risikerer færre ressourcer at betyde et endnu større arbejdspres for de medarbejdere, der bliver tilbage. Når kravene vokser, mens ressourcerne bliver færre, øger det risikoen for mistrivsel, stress og sygefravær.
Så risikerer vi en negativ spiral: Færre medarbejdere giver større pres på dem, der er tilbage – og større pres gør det endnu sværere at fastholde medarbejdere.
Det er en udvikling, Aalborg Kommune bør gøre alt for at undgå.
Vi anerkender, at politikerne står med svære økonomiske prioriteringer. Men vi opfordrer dem til at se længere end næste års regneark.
En besparelse er kun en besparelse, hvis regningen ikke bare dukker op et andet sted.
For sparer vi forebyggelsen, fagligheden og de erfarne medarbejdere væk i dag, risikerer både borgerne, medarbejderne og kommunekassen at betale regningen i morgen.