Uddannelse er vejen frem – måske for dig?

Det danske arbejdsmarked udvikler sig hurtigt, og det stiller større krav til os alle. Derfor arbejder FOA Nordjylland målrettet for at sikre, at du som medlem har adgang til relevante og gode uddannelsesmuligheder.

Af: Inge-Marie Krøier

Gennem et stærkt samarbejde med både offentlige og private arbejdsgivere – regioner, kommuner og private virksomheder – er vi med til at forme uddannelserne, så de passer til virkeligheden på arbejdspladsen.

Uddannelse, der passer til dig
Vi arbejder både med generelle uddannelsesaftaler og med individuelle løsninger, der tager udgangspunkt i netop dine behov. Uanset om du er i arbejde eller ledig, har du mulighed for at få kompetenceudvikling, der styrker dine faglige evner og åbner nye døre.

FOA støtter dig hele vejen
"Kompetenceudvikling i FOA handler om at sikre, at medlemmerne har de nødvendige færdigheder og viden til at udføre deres arbejde effektivt og udvikle sig i arbejdslivet. Vi tilbyder forskellige former for støtte og vejledning – fra rådgivning om finansiering til inspiration til relevante kurser og uddannelser," siger Anne-Grethe Sveistrup, fagpolitisk leder i FOA Nordjylland.

Tag det første skridt – vi er klar til at hjælpe
Går du med tanker om at videreuddanne dig? Så tøv ikke. Du kan tage kontakt til FOA Nordjylland direkte eller gennem din tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Vi står klar til at hjælpe dig videre – og I FOA Nordjylland glæder vi os til at høre fra dig!