Fra venstre Tinna Klingberg medlem af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland og Inge Marie Winther Bonderup medlem af FOA Nordjylland, som præsenterer bogen Trivselscirklen – kom hele vejen rundt, et praksisnært værktøj til at skabe ro og faglighed i demensplejen, når alt andet er prøvet.

Fra venstre Tinna Klingberg medlem af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland og Inge Marie Winther Bonderup medlem af FOA Nordjylland, som præsenterer bogen Trivselscirklen – kom hele vejen rundt, et praksisnært værktøj til at skabe ro og faglighed i demensplejen, når alt andet er prøvet.
Foto: Inge-Marie Krøier

Trivselscirklen: Nyt værktøj til ro og relationer i demensplejen

Når demensplejen rammer muren, og alle løsninger er afprøvet, træder Inge Marie Winther Bonderup og Tinna Klingberg ind som specialiserede rådgivere. Med bogen Trivselscirklen – kom hele vejen rundt giver de FOAs medlemmer et praksisnært værktøj til at skabe ro, relationer og faglighed – selv i de sværeste situationer.

Af: Inge-Marie Krøier

Sidste instans – når alt andet er prøvet
Når en demenssag er blevet svær, og personalet står magtesløse, er det muligt at kontakte Videnscenter for Demens i Aalborg som er VISO-leverandør på demensområdet. Her arbejder social- og sundhedsassistent Inge Marie Winther Bonderup og sygeplejerske Tinna Klingberg som er VISO-specialister. De rådgiver kommuner, sociale tilbud og borgere inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. VISO dækker hele Danmark og rykker ud, når alle andre instanser – fra demenssygeplejersker til ældrepsykiatrien – har været inde over.

“Vi kommer ind i billedet, når personalet er i knæ. Alt er forsøgt. Demensrejseholdet har været ude. Nu er det os,” siger Inge Marie.

Trivselscirklen: Fra ubehag til balance
Bogen Trivselscirklen – kom hele vejen rundt er skrevet til dem, der blandt andet arbejder med mennesker med demens – og til alle, der kender følelsen af at stå fastlåst i en konfliktfyldt plejesituation. Cirklen viser, hvordan trivsel bevæger sig fra grøn zone med glad smiley, over gul med lyn, ned i rød med sur smiley – og tilbage mod grøn med hjerter.

“Det handler om at kunne aflæse, hvornår vi er i behag – og hvornår vi ikke er. Det gælder både borgeren og personalet,” forklarer Inge Marie.

De borgere, Inge Marie og Tinna møder, har ofte komplekse udfordringer: Nogle har frontalskader, hvor hukommelse og sprog er intakt, men overblik, dømmekraft og social interaktion er gået tabt. Andre er langt inde i demensforløbet med svækket kognition, depression eller flere diagnoser som Alzheimer og Parkinson. Det gør arbejdet både fagligt krævende og relationelt sårbart.

Gratis hjælp – men med krav om fælles indsats
VISO-forløbet er gratis for kommunerne – men kræver, at personalet samles cirka fem gange á tre timer efter den første observation.

“Vi kommer ud og observerer, og så arbejder vi sammen med personalet. Det er praksisnært – og det virker bedst, hvis alle er med,” understreger Tinna.

Relationen som nøgle til plejen
En central pointe i bogen er, at relationen til borgeren ofte er nøglen til at lykkes med plejen.

“Vi forlanger dokumentation for medicin – men ikke for relationen. Er det ikke en fejl? Hvordan dækker du borgerens psykologiske behov? Og hvordan får du opbygget en relation? Hvis du ikke arbejder med relationen, kan du ikke få borgeren i bad,” siger Inge Marie.

Ingen snuptagsløsninger – kun faglighed og nysgerrighed
Trivselscirklen bygger på et solidt teoretisk fundament – men er skrevet, så alle kan bruge den i praksis.

“Der er ingen hurtige løsninger. Vi skal være nysgerrige på, hvorfor borgeren reagerer, som han gør. Alle ønsker at blive set, hørt og forstået,” siger Tinna.

Hvorfor bogen er skrevet – og hvem den er til
Bogen er skrevet til alle, der arbejder med demens – fra social- og sundhedsassistenter til demenskoordinatorer. Den er derfor relevant for mange af FOAs medlemmer, der møder borgere med komplekse behov.

“Vi har talt om bogen siden 2019. Nu er den her – og vi håber, den kan give personalet et fælles sprog og en vej ud af afmagten,” fortæller Inge Marie.

Sådan foregår et forløb med Inge Marie og Tinna
Et typisk forløb starter med et afklarende møde: Kan vi hjælpe? Hvor mange gange? Hvad er målet? Derefter følger observation og fem sessioner med hele personalegruppen. Fokus er på triggers, kognitive evner og konkrete handlinger – fx hvordan man får en borger i bad uden konflikt.

Fra Else-sagen til psykologisk tryghed: Et opgør med hurtige løsninger
Efter TV 2-dokumentaren om Else-sagen blev der råbt på mere faglighed. Men som Inge Marie siger:

“Fagligheden er der – men betingelserne for at udøve den har ikke været til stede. Vi skal skabe psykologisk tryghed, så personalet tør sige: Det var svært derude.”

Fagpolitisk leder Jesper Hejlman Hermansen sætter ord på sin anerkendelse
“Med bogen Trivselscirklen – kom hele vejen rundt har Inge Marie Winther Bonderup og Tinna Klingberg formået at gøre et komplekst fagområde forståeligt og anvendeligt for FOAs medlemmer. De giver et praksisnært værktøj, der styrker relationer og skaber ro – selv i de sværeste situationer. Samtidig vil jeg anerkende alle jer, der hver dag står i menneskelige dilemmaer og bruger jeres faglige kompetencer og ikke mindst de menneskelige ressourcer. Det er netop denne faglighed og omsorg, der gør en stor forskel.”


Sådan bruger du Trivselscirklen i praksis
Trivselscirklen er ikke kun en model – den er et arbejdsredskab, der hjælper dig med at forstå både borgeren og dig selv. Når du står i en svær situation, kan du bruge cirklen til at stille de rigtige spørgsmål og finde veje til handling.

1. Start med borgerens biografi

  • Hvilket liv har personen levet?
  • Hvad har givet glæde og tryghed tidligere?
  • Hvilke hobbyer, vaner og sociale roller har været vigtige?
  • Har borgeren oplevet store tab, eller har der været særlige livsbegivenheder, der præger adfærden i dag?

Tip: Brug biografien til at finde triggers og ressourcer. Hvis borgeren altid har elsket musik, kan en sang skabe ro. Hvis han har været patriark i familien, kan tiltaleformen være afgørende.

2. Se på socialpsykologien i rummet

  • Hvordan er stemningen i fællesrummet?
  • Er der støj, uro eller forstyrrende lyde (rengøringsvogn, TV, opvaskemaskine)?
  • Er miljøet hjemligt eller institutionspræget?
  • Er der nogen, der hjælper med at regulere stemningen?

Tip: Små ændringer i omgivelserne kan flytte borgeren op i den grønne zone. Sluk for fjernsynet, dæmp lyde, og skab ro, før du går i gang med en opgave.

3. Kig på arbejdsmiljøet – og hvor du selv er i cirklen

  • Er du selv i grøn, gul eller rød zone?
  • Har du haft en stressende dag, eller føler du dig utryg?
  • Hvordan er kulturen på arbejdspladsen – er der psykologisk tryghed til at sige: “Det her er svært”?

Tip: Hvis du er presset, smitter det. Brug cirklen til at tale åbent med kolleger: “Jeg er i gul zone – kan du tage over?” Det er ikke svaghed, men faglighed.

4. Brug cirklen som fælles sprog

  • Saml personalet og spørg: Hvor er borgeren i cirklen lige nu? Hvor er vi selv?
  • Lav en hændelseslog: Hvad skete før konflikten? Hvordan var stemningen?
  • Brug svarene til at planlægge handlinger: Hvornår er der størst chance for succes? Skal vi ændre tidspunktet for badet? Skal vi tage en pause midt i opgaven?

Tip: Trivselscirklen er dynamisk – borgeren ændrer sig, og det gør vi også. Brug den til at skabe fælles forståelse og forebygge magtanvendelse.


Mere om bogen her:

Trivselscirklen

Bogen: Trivselscirklen – kom hele vejen rundt

  • Forfattere: Inge Marie Winther Bonderup & Tinna Klingberg
  • Udgivet: 2025
  • Indhold: Praksisnære værktøjer til at skabe trivsel i demensplejen
  • Fokus: Relationer, triggers, psykologisk tryghed og faglighed
  • Målgruppe: Plejepersonale, demenskoordinatorer, ledere og alle med ansvar for demensområdet