Jacob opfordrede deltagerne til at observere og “Sig, hvad du ser – og se, hvad der sker.”
Torsdag den 06.11.2025
Hvordan navigerer man som arbejdsmiljørepræsentant i en organisation, hvor kulturen er under pres – eller måske i opløsning?
Af: Inge-Marie Krøier
Det spørgsmål stod centralt, da krise- og organisationspsykolog Jacob Thorsen holdt oplæg på arbejdsmiljøkonferencen i Sæby. Med både humor og alvor satte han fokus på arbejdsmiljørepræsentantens rolle som kulturbærer og psykologisk navigatør i komplekse organisatoriske landskaber.
Kulturen som isbjerg – og arbejdsmiljørepræsentanten som den lille dreng i eventyret Jacob Thorsen tog udgangspunkt i Scheins kulturmodel, hvor organisationens kultur beskrives som et isbjerg: Det synlige – artefakterne – er kun toppen. Under overfladen gemmer sig værdier og grundlæggende antagelser. Her opfordrede han arbejdsmiljørepræsentanterne til at turde sige det, de ser – også når det ikke stemmer med det, organisationen siger om sig selv. Lidt som drengen i Kejserens nye klæder, der tør pege på det usagte.
Når kulturen lugter – og detektiven træder frem Et af de mest genkendelige billeder i oplægget var lortecirklen – en metafor for de uformelle og ofte usynlige dynamikker, som arbejdsmiljørepræsentanter må kunne navigere i. Det er her, hvor stemninger, følelser og tavse normer cirkulerer – og hvor problemer kan vokse, hvis ingen siger noget.
Oplægsholderen beskrev, hvordan rollen som arbejdsmiljørepræsentant kræver evnen til at bevæge sig både i det formelle system over overfladen – med regler, strukturer og procedurer – og i organisationens skyggesystem – det uformelle lag, hvor relationer, magtspil og følelser udspiller sig.
Lortecirklen opstår, når noget er galt, men ingen taler om det. Måske er tonen hård, samarbejdet dårligt, eller der er en usund kultur – men det bliver ikke adresseret. I stedet cirkulerer frustrationen, og stemningen bliver tung. Her er det afgørende, at arbejdsmiljørepræsentanten tør træde frem som detektiv: At sige, hvad de ser – og se, hvad der sker. At stille nysgerrige spørgsmål og undersøge, hvad der foregår under overfladen. Hvad siger folk – og hvad gør de egentlig?
Ved at turde pege på det, der lugter, kan man være med til at bryde cirklen og skabe psykologisk tryghed. Det kræver mod, men også træning i at aflæse både det sagte og det usagte.
Forandringens følelser Forandringer rammer alle – men ikke på samme tid. Jacob beskrev, hvordan følelsesmæssige reaktioner på forandringer ofte kommer forskudt, og hvordan det kan skabe misforståelser og konflikter. Her blev arbejdsmiljørepræsentanterne opfordret til at arbejde med deres egne reaktioner og søge støtte uden for den nærmeste kollegagruppe. For som han sagde: "Alle har brug for at føle sig normale."
Spørgsmål fra virkeligheden – arbejdsmiljørepræsentanternes dilemmaer Konferencen var ikke kun oplæg – den var også dialog. Arbejdsmiljørepræsentanter fra hele Nordjylland bragte en række spørgsmål og dilemmaer op, som vidner om den kompleksitet, rollen indebærer:
Disse spørgsmål blev ikke nødvendigvis besvaret med enkle løsninger – men de blev taget alvorligt. Jacob Thorsen anerkendte, at arbejdsmiljørepræsentantens rolle ofte indebærer følelsesmæssigt arbejde, og at det kræver kalibrering: En pause, en tur på toilettet, et øjebliks refleksion – alt sammen for at kunne møde andre med neutralitet og professionalisme.
Den psykologiske opgave – og kunsten at blive i rollen Et centralt budskab var, at arbejdsmiljørepræsentanterne skal kende deres psykologiske opgave – og ikke gøre den større end nødvendigt. Overindlæring var nøgleordet: Hvis du kan nævne din opgave midt om natten, kan du også holde fast i den, når presset stiger. Samtidig blev der lagt vægt på at markere, hvornår man er i hvilken rolle – medarbejder eller arbejdsmiljørepræsentant – og at handlekraften skal placeres de rigtige steder.
Små skridt mod en bedre kultur Jacob Thorsen rundede oplægget af med en klar opfordring: ”Kultur skabes ikke af regler, men af daglige handlinger, sprog og adfærd. Arbejdsmiljørepræsentanten har mulighed for at påvirke kulturen gennem sin kommunikation og sine prioriteringer. Små ændringer – som pauser og refleksionsrum – kan være med til at ændre den fælles virkelighed.”
”Det var tydeligt, at Jacob Thorsens oplæg ramte noget vigtigt hos deltagerne. Mange gik hjem med både nye indsigter og genkendelige dilemmaer, som de kunne spejle sig i. Det er netop den slags refleksion og faglig inspiration, vi ønsker at skabe med arbejdsmiljøkonferencen,” siger Leif Vestbjerg-Nielsen, fagpolitisk leder i FOA Nordjylland. “Det var dejligt at mærke, at Jacob fik rigtig god feedback fra deltagerne.”
Fra kultur til tryghed – AMR’ens rolle fortsætter Jacob beskrev, hvordan arbejdsmiljørepræsentanten skal kunne aflæse kulturens lag – fra det synlige til det usagte – og turde pege på det, der ikke stemmer. Han opfordrede deltagerne til at være nysgerrige, kalibrere sig selv og holde fast i deres psykologiske opgave, også når organisationen er under pres. Og netop psykologisk tryghed blev omdrejningspunktet i det næste oplæg, hvor Ann Bojsen fra FOA TR, tog stafetten videre og satte fokus på, hvordan arbejdsmiljørepræsentanten aktivt kan bidrage til en kultur, hvor ærlighed og åbenhed er fundamentet for samarbejde og udvikling.
Hvordan kan arbejdsmiljørepræsentanten fremme psykologisk tryghed? Psykologisk tryghed er ikke noget, vi får foræret – det er noget, vi aktivt bygger sammen. Arbejdsmiljørepræsentanten har en særlig mulighed for at bidrage til en kultur, hvor åbenhed og ærlighed er fundamentet for samarbejde og udvikling.
Ann Bojsen understregede, at psykologisk tryghed ikke handler om hygge eller enighed – men om modet til at stille de svære spørgsmål og anerkende dem, der tør sige noget kritisk. Hun opfordrede arbejdsmiljørepræsentanterne til at gå foran, vise sårbarhed og bruge deres platform til at tale om tryghed i APV-processer, trivselsmålinger og udvalg.
Vilje til at stå i det svære for at skabe noget bedre ”Det er vigtigt, at vi tager problemer alvorligt og følger op – ikke bare lytter, men handler. Vi skal også gå foran selv: Vise, at vi tør indrømme fejl, sige ‘det ved jeg ikke’, give feedback og bede om feedback. Og vi skal bruge vores platform: Tal om psykologisk tryghed i udvalg, i APV-processer og ved trivselsmålinger. Stil krav om, at ledere tager det alvorligt – for psykologisk tryghed er arbejdsmiljø.”
Sammen tegnede Jacob og Anns oplæg et stærkt billede af arbejdsmiljørepræsentantens rolle som både kulturbærer og tryghedsskaber – en rolle, der kræver mod, refleksion og vilje til at stå i det svære for at skabe noget bedre.