NYHED: VikingefortællingerNår I besøger Bork Vikingehavn, er det som at tage på en rejse tilbage i tiden – til vikingetidens Vestjylland. Her kan I opleve vikingerne udføre deres daglige gøremål og forberede sig til sommerens togter.Som noget nyt kan I dagligt opleve fortællinger om vikingernes våben og togter.Vikingerne holder marked på Bork Vikingehavn.I weekenden den 7.-9. august slår Bork Vikingehavn endnu en gang portene op til årets mest populære begivenhed, Bork Vikingemarked – og du er inviteret.Åbningstider: Alle dage kl. 10.00–17.00.Hunde i snor er velkomne, og børn har gratis entré ifølge med en voksen.
Glæd dig til tre fantastiske dage fra den 7.-9. august 2026, hvor vikingehavnen forvandles til et pulserende marked. Her mødes vikinger fra nær og fjern for at handle, hygge sig og skabe minder for livet. Alle dage fra kl. 10.00-17.00. Overalt har vikingerne slået deres telte op og står klar til at vise deres håndværk frem. Du kan blandt andet opleve plantefarvning, milebrænding, smedning og perlemageri udført af dygtige frivillige, der brænder for at holde de gamle håndværkstraditioner i live. Du kan også opleve vikingerytteri med imponerende islandske heste, mens gøglergruppen Ramashang skaber liv og glade dage med deres skøre skjalde og drilske dansetrin. Stemningen er magisk, og Bork Vikingemarked byder på oplevelser for både store og små – så tag endelig familien med.
Rejs tilbage til vikingetiden Når I træder ind gennem porten til Bork Vikingehavn, er det som at rejse 1000 år tilbage i tiden – til vikingetiden i Vestjylland. Gå på opdagelse i husene, ved vandmøllen og på skibene. Besøg kirken, tænd et lys, og læg eventuelt et offer til vikingernes nordiske guder i offerlunden.
Få en rundvisning Hvis I er nysgerrige efter at lære vikingetiden bedre at kende, kan I som noget nyt to gange dagligt tage med på en spændende rundvisning på vikingehavnen. I Langhuset vil der være gang i madlavning over åben ild – og smagsprøver til dem, der kigger indenfor. I Hedeby kan I opleve vikingehåndværk og selv lave et bivokslys, som I kan tage med hjem.
Aktiviteter for alle aldre. Sommeren på Bork Vikingehavn byder på flere vikingeaktiviteter, som I kan prøve kræfter med som familie. Bag fladbrød over åben ild, skyd med bue og pil som en ægte viking, eller lær at skrive med runer og lav et flot runearmbånd til at tage med hjem. Aktiviteterne betales med særlige aktivitetsmønter, der kan købes på vikingehavnen.
Læs om alle oplevelserne her: www.borkvikingehavn.dk
Opnå 15% rabat på dagsbilletter til Bork Vikingehavn. Benyt rabatkoden FOA26D15, som skal indtastes i indkøbskurven via dette link:
https://ringkobingfjordmuseer.billetexpressen.dk/program/dagsbillet-bork-vikingehavn/2f9120aa-da22-4b17-8274-50b4f1f30e01?utm_source=FOA&utm_medium=Website&utm_campaign=Rabatkode
Billetten medbringes i printet form eller på telefonen.
Bork Vikingehavn er en del af Ringkøbing Fjord Museer, som gennem en række museer og attraktioner hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord gør det muligt at opleve den vestjyske historie. Med et fordelskort til Ringkøbing Fjord Museer kan du få fri adgang til alle oplevelserne.
Opnå 15% rabat på fordelskort købt online til Ringkøbing Fjord Museer. Læs mere om de forskellige typer fordelskort og dine mange fordele på Ringkøbing Fjord Museers hjemmeside her: https://ringkobingfjordmuseer.dk/fordelskort/?utm_source=FOA&utm_medium=Website&utm_campaign=Rabatkode
Benyt rabatkoden FOA26KORT15, hvis du ønsker at købe fordelskort med 15% rabat.
Tilbuddet gælder kun medlemmer i FOA Midt- og Vestjylland med familie
Følgende betingelser er gældende:
● Fordelskortene må ikke videresælges
● Koden må kun benyttes af personale/medlemmer etc.
● Rabatkoden er kun gyldig ved online køb
● Rabatkoden vil være gyldig til og med den 30. december 2026
● Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter