Bliv den bedste version af dig selv - foredrag med den efterspurgte sundhedsekspert Nickolai Damgaard - IKKE FLERE PLADSER
Tips til forbedret livskvalitet, mere energi og en sundere krop med små ændringer. Kom til foredrag med Nickolai Damgaard, som - udover at være sundhedsekspert - også er biohacker og forfatter til bogen "Gør mindre end du plejer". Nickolai vil fortælle om faste, søvnoptimering, bevægelse, stresshåndtering med videre.
Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi, at du tilmelder dig allerede nu. Det bliver en spændende, inspirerende og underholdende aften. Læs mere om programmet nedenfor.
Praktiske oplysninger
Kursusnummer: |
9999244038
|
Tid: |
til
|
Sted: |
FOA Midt- og Vestjylland, kontoret i Herning, Gormsvej 5, Herning
|
Målgruppe: |
Alle FOA Midt- og Vestjyllands medlemmer + en ledsager
|
Pris: |
50,00 som betales med Mobilepay på nummeret 15725, når du har tilmeldt dig. Skriv "Nick + dit navn" i kommentarfeltet, når du betaler med MobilePay. Ledsager koster kr. 75,00. Tilmelder du en ledsager skal du overføre kr. 125,00 og stadig skrive "Nick + eget navn" i kommentarfeltet
|
Ledige pladser: |
Ingen ledige pladser - tilmeld dig og kom på venteliste |
Tilmeldingsfrist:
|
Tilmeldingsfristen er udløbet
|
Hvis du så udsendelsen: "Snyd din alder yngre på 12 uger" på TV2, ved du allerede, at faste kan gøre noget ved din krops alder. Og kombinerer man det med motion, bliver resultatet endnu bedre.
FOA Midt- og Vestjylland har inviteret Nickolai Damgaard til at komme og fortælle om, hvordan man får nye, personlige vaner indpasset i en travl hverdag. Vi ved alle, at forandring kan være "en svær størrelse" at "danse med". Men selv små ændringer, kan udløse bedre søvn og mere energi.
Nickolais utrættelige fokus er at hjælpe mennesker med at skabe et liv, hvor der er energi og kapacitet til at gøre de ting, man gerne vil og drømmer om - uden dårlig samvittighed og fanatisme. Han arbejder altid parallelt med både den fysiske og den mentale sundhed - uanset om vi taler søvnoptimering, bevægelse, stress management, sund restitution eller performance. De sidste 10 år har Nickolai hjulpet toppen af dansk erhvervsliv, sportseliten og andre top-performere til at præstere bedre (og sundere). Nu får du muligheden for at få tips til, hvordan du kan forandre din dagligdag og måske få mere energi.
Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til Nickolai.
Klik på linket og hør Nickolai fortælle om foredraget: https://youtube.com/shorts/LZP8pNxgi8Y
FOA Midt- og Vestjylland er vært ved kaffe/the + kage.
Hilsen Aktivitetsudvalget
Du er velkommen til at tage en ledsager med til foredraget. Ledsager skal betale kr. 75,00. Når du tilmelder dig selv, skal du også tilmelde din ledsager. Efter tilmelding skal du betale både for dig selv og ledsageren via MobilePay nummer 15725 og skrive følgende i kommentarfeltet: "Nick + eget navn".
FOA Midt- og Vestjylland forbeholder sig retten til at aflyse foredraget ved meget få tilmeldinger ved tilmeldingsfristens udløb.