Efter deltidsdommen ser vi desværre eksempler på, at arbejdsgivere forsøger at omgå reglerne ved at tilbyde månedslønnede medarbejdere timeløn ved ekstra arbejde. Det kan stille dig væsentligt dårligere.
Deltidsdommen: Pas på hvis du bliver tilbudt timeløn
Timeløn må ikke bruges som en genvej uden om reglerne om betaling for ekstra timer
Kære alle,
I forlængelse af deltidsdommen, der har fastsat, at man skal have overarbejdstillæg for ekstra timers arbejde, som ligger ud over ens normale timetal, ser vi desværre visse steder, at arbejdsgiver forsøger at finde andre løsninger.
Det kan eksempelvis være ved at opsige medarbejdere på månedsløn og tilbyde dem ansættelse på timeløn, eller ved at oplyse, at man kun kan få tilbudt ekstra timer, hvis arbejdet bliver betalt som timeløn.
Det må man ikke
Det er en omgåelse af reglerne, hvis timeløn bruges for at undgå de vilkår og den betaling, du ellers har ret til som månedslønnet medarbejder.
Når man er ansat og aflønnet som timelønnet, er man som udgangspunkt dårligere stillet som medarbejder.
Som timelønnet kan du blandt andet gå glip af:
Man kan som udgangspunkt ikke være ansat som timelønnet, hvis man bruges til at dække faste vagter, som er kendt i forvejen, og hvor arbejdspladsen mangler personale.
En timelønnet medarbejder må som udgangspunkt bruges til akut opståede vagter eller timer, eksempelvis ved pludselig sygdom blandt medarbejderne eller ved barns sygdom – og ikke til planlagt ferie, barsel, orlov m.m.
Har du været timelønnet gennem længere tid?
Har du været ansat og aflønnet som timelønnet gennem en længere periode – og især hvis du har indgået i et fast rul eller en fast vagtplan – så kontakt din fagforening.
Lad os se på, om der er sket fejl eller uregelmæssigheder i din ansættelse og aflønning. Der kan være mange penge i spil, hvis man gennem længere tid har været forkert ansat som timelønnet.
I forrige nyhedsbrev skrev jeg om to medlemmer, der hver havde et krav på mere end 11.000 kr. for en periode på lidt over et år.
Med venlig hilsen Mimi Bargejani Formand