Den 2. og 3. oktober afholder FOA Fagenes Dage i Fredericia. Som medlem kan du komme med til en blanding af festival, fagmesse og fællesskab sammen med tusindvis af andre FOA-medlemmer.
Kære alle
Der er lagt op til et brag af to spændende dage, når FOA afvikler Fagenes Dage den 2. og 3. oktober i Fredericia.
Du kan som medlem komme med og opleve en blanding af festival, fagmesse og fællesskab for FOA-medlemmer.
Tidspunkt Kl. 10.00-18.00 begge dage.
Man deltager som udgangspunkt én af dagene, men må gerne deltage begge dage. Eventuel overnatning er dog for egen regning.
Indhold Faglige oplæg, debatter, foredrag med kendte eksperter samt live-musik og underholdning.
Det er gratis at deltage, og du får transport samt mad og drikke undervejs i din deltagelse enten fredag den 2. oktober eller lørdag den 3. oktober. Begge dage foregår fra kl. 10.00-18.00.
Det kræver dog tilmelding for at få adgang til Messe C i Fredericia.
Du kan tilmelde dig den dag, der passer dig bedst:
Tilmeld dig fredag den 2. oktober
Tilmeld dig lørdag den 3. oktober
Det kræver medlemslogin at se det fulde program for de to dage. Der er sammenfald i en del af programmet, men dagene er ikke helt identiske.
Vil du være sikker på en plads i en af busserne? Så skal du være tilmeldt senest den 11. september. Der er flere forskellige busafgange at vælge imellem, og du kan se mulighederne, når du tilmelder dig.
Du må også gerne selv køre til Fredericia, men så betaler du selv for transporten.
Kom og vær med sammen med de mere end 2.000 FOA-medlemmer, der allerede har tilmeldt sig arrangementet.
Her kan du hente sangtekst og lydfil til Fagenes Dage.
Hent lydfil som mp3
Hent sangtekst som PowerPoint
Ses vi en af dagene i Fredericia?
Med venlig hilsen Mimi Bargejani Formand