Kære samarbejdspartnere PsykInfo inviterer til et arrangement om Diagnoser og tabu på arbejdspladsen onsdag d. 11. marts 2026. Vi håber, I vil hjælpe os med at dele budskabet – og selvfølgelig også se mange af jer 😊 Om arrangementet Mød Brit og Julie – to kvinder med psykiatriske diagnoser og et meningsfuldt arbejdsliv. I dag er Julie HR-ansvarlig, og Brit arbejder i fleksjob. Kom og hør, hvordan de er nået dertil. Begge har været igennem flere udredningsforløb og indlæggelser, som har sat tydelige spor i både liv og karriere. Denne aften deler de deres personlige historier og erfaringer med dilemmaer som: Hvornår er det relevant at være åben på sin arbejdsplads? Hvordan fortæller man om sine særlige behov? Hvilket ansvar har ledelsen – og hvilket ansvar har man selv? Kom og del dine dilemmaer med os – og lad os blive klogere sammen. Sted: Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K Tid: 11. marts 2026 kl. 17.00–18.30 Tilmelding: psykinfo.nemtilmeld.dk (ekstern side) Alle er velkomne – det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Vi glæder os til at se dig