Bofællesskabernes Dag 2026

Bofællesskabernes Dag 2026

Åbent hus 9. maj – netværksdag 8. maj

Hvordan er det egentlig at bo i bofællesskab? 8.–9. maj 2026 inviterer det nye, landsdækkende initiativ Bofællesskabernes Dag danskerne indenfor i bofællesskaber over hele landet – og samler samtidig professionelle aktører til netværksdag.

Bofællesskaber findes i hele landet og er populære, men mange kender dem mest som en idé. Med støtte fra Realdania får nysgerrige nu chancen for at opleve hverdagen, møde beboerne og høre om de værdier og fællesskaber, der danner rammen om boformen.

Netværksdag: Fredag 8. maj 2026 (for centrale aktører) – hos og i samarbejde med AL-Sydbank

Åbent hus: Lørdag 9. maj 2026 – i bofællesskaber over hele landet

Det kan du opleve til åbent hus

  • rundvisning og indblik i hverdagen i bofællesskabet
  • snak med beboerne om fælles beslutninger, fællesskab og rammer
  • inspiration – uanset om du er i flyttetanker eller bare nysgerrig

Bag initiativet

Bag Bofællesskabernes Dag står Foreningen Bofællesskab.dk, Landsforeningen for Økosamfund (LØS) og ABF – Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. De to dage udgør tilsammen en platform for formidling og udvikling på tværs af interesser, brancher og målgrupper.

“Bofællesskaber er ikke én model, men en mangfoldig bevægelse. Diversiteten er vores styrke.”

Camilla Nielsen-Englyst, forperson i Bofællesskab.dk

“Et bofællesskab er et praktisk, socialt og økonomisk fællesskab på tværs af alder og baggrund.”

Hans Erik Lund, landsformand i ABF

“Bofællesskabet er en bæredygtig boligform og en vigtig del af løsningen på flere samfundsudfordringer.”

Charlie Nygaard, forperson i Landsforeningen for Økosamfund

Find deltagende bofællesskaber og læs mere:
Bofællesskabernes Dag 2026 (ekstern side)