sikkert

Skriv sikkert til FOA/KLS via din digitale postkasse

FOA | KLS

Skriv sikkert til FOA/KLS via din digitale postkasse

Som medlem i FOA har du adgang til en digital postkasse under Mit FOA, hvor du kan skrive sikkert til os om blandt andet fagforening, medlemskab, arbejdsskade og A-kasse.

Kære medlemmer

Som medlem i FOA har I hver især en digital postkasse, som ligger under Mit FOA. Det er en sikker måde at skrive til os på, hvor I ikke skal være bekymrede for, at andre kan få fat i de informationer, som I sender til os – eller omvendt.

Sådan kommer du ind i din digitale postkasse

Du kan komme ind på din digitale postkasse via linket herunder:

GÅ TIL DIN DIGITALE POSTKASSE

Du skal bruge dit MitID for at logge dig på.

Oversigt i Mit FOA

Når du er logget ind med MitID, kommer du frem til en oversigt. Her kan der indsættes et billede eller skærmbillede af visningen.


Hvad kan du se i oversigten?

I oversigten kan du blandt andet vælge at se:

  • Beskeder i din indbakke
  • Afsendt post
  • Indsendte blanketter
  • Muligheden for at oprette en ny besked

Vælg den rigtige modtager

Når du opretter en ny besked, skal du vælge, hvem der skal modtage din besked. Du kan vælge mellem fire muligheder:

  • A-kasse - FOAs A-kasse Hovedst (fx dagpenge, efterløn, jobsøgning, ledighed)
  • Arbejdsskade (som behandles i FOA Skadeteam – fx meddelelser fra AES)
  • Fagforening - KLS (fx afskedigelse, emblemer, løntjek)
  • Medlemskab (fx ind- og udmeldelse, kontingent)

Vigtigt: Opret en ny besked ved nye henvendelser

Når du skriver til os i din fagforening om en ny henvendelse i en ny sag, skal du som udgangspunkt vælge at oprette en ny besked frem for at fortsætte en kommunikation fra en gammel sag eller henvendelse.

Hvis du skriver videre i en gammel besked om en ny sag, risikerer du, at din besked kommer ind i en gammel sag, som allerede er lukket. Det kan betyde, at vi ikke ser din nye henvendelse i tide.

Husk derfor at undlade at skrive til os fra en gammel besked, hvis det handler om en ny sag eller henvendelse. Er du i tvivl, er det bedre blot at oprette en ny besked og vælge Fagforening - KLS, hvis det er os, du skal have fat i.