3.syg

Barns 3. sygedag med løn er nu en mulighed

FOA | KLS

Barns 3. sygedag med løn er nu en mulighed

Da et flertal af FOA’s medlemmer har stemt ja ved urafstemningen, er der fra 1. april 2026 kommet mulighed for fri med løn ved barns 3. sygedag.

Ny mulighed fra 1. april 2026

Da et flertal af FOA’s medlemmer har stemt ja ved urafstemningen, betyder det også, at retten til mulighed for fri med løn ved barns 3. sygedag er blevet en mulighed fra 1. april 2026.

Har du selv betalt for friheden?

Da urafstemningen først er afsluttet, og resultatet først er kendt efter 1. april i år, kan det være, at nogle af jer har måttet bruge ferie, afspadsering eller er blevet trukket i løn, hvis I har haft behov for at holde fri på barnets 3. sygedag.

Er det tilfældet, så kontakt os. Vi kan hjælpe med at gå i dialog med din leder eller arbejdsgiver om, at du ikke selv skal betale for frihed på denne dag.

Det er en mulighed – ikke en ubetinget ret

Det er ikke en rettighed, at man altid skal have fri med løn på barns 3. sygedag, men en mulighed, hvis ens barn fortsat er sygt på 3. dagen regnet fra det tidspunkt, hvor sygdommen er opstået.

Arbejdsgiver eller leder skal dog give fri med løn, så vidt det er muligt at undvære din arbejdskraft, når du beder om at være fraværende på grund af barns 1., 2. eller 3. sygedag.

Giv os besked, hvis du får et nej

Hvis du oplever at få et nej, eller hvis du oplever, at en kollega får et nej, så kontakt os gerne og giv os besked.

Dels kan vi forsøge at gå i dialog med din leder, og dels vil vi gerne have et overblik over, om der er mange, der ofte får et nej, når de beder om fri med løn i forbindelse med barns sygdom.

Det gælder både i forhold til den nye nuldag – altså den dag, hvor man bliver kontaktet for eksempel af skole eller daginstitution og bliver bedt om at hente sit syge barn – og i forhold til 1., 2. og 3. sygedag.

Vi følger udviklingen

Vi har aftalt, at vi vil holde øje med, om det i praksis er muligt at få lov til at afvikle både nuldage samt 1., 2. og 3. sygedag i denne overenskomstperiode.

Kontakt FOA/KLS

Har du haft udgifter eller fået afslag?

Telefon: 46 97 15 00

E-mail: kls@foa.dk