Onsdag den 29.07.2026
KLS hjalp med sagen
I KLS har vi haft en sag hvor 2 medlemmer over en længere periode på over 1 år, har været ansat som timelønnede, selv om de indgik i et fast vagtrul i hele perioden.
Man kan som udgangspunkt kun være ansat som timelønnede/tilkaldevikar – hvis man kun skal bruges som ekstra hænder ved akut opstået behov - for eksempel hvis en anden fast medarbejder bliver syg /har barn syg og ikke kan komme og der derfor er behov for at arbejdspladsen kan tilkalde en person akut. I sådan et tilfælde kan denne person være timelønsansat som tilkaldevikar på en nulkontrakt.
Man kan ikke være timelønsansat på en nulkontrakt som:
*Ferieafløser. Her er ferien jo planlagt og ikke akut opstået og man ved jo også hvor længe, der er et behov. Man bør derfor tilbydes en tidsbegrænset ansættelse.
*I en barselsorlov. Her er barslen også planlagt, og man bør være ansat i en tidsbegrænset stilling.
*Som vikar for en syg medarbejder som er syg over en længere periode.
Når man er ansat som timelønnede, går man glip af en del rettigheder, som man typisk som offentlig ansat vil være omfattet af. Det drejer sig blandt andet om flg.:
-Løn ved sygdom
-Ret til mulighed for fri med løn ved barns 1. og 2. sygedag
-Omsorgsdage
-Seniordage
-Løn ved helligdage hvis man ikke er på arbejde
-Automatisk optjening af erfaring / anciennitet i ansættelsesforholdet
-6. ferietimer
-Automatisk optjening af pension / nedskrivning af pensions karens
I disse 2 sager har medarbejderne fået efterbetalt omkring kr. 11.000 før skat, som der også skal betales pension og ferietillæg for m.m. OG det kun for en periode af under 1,5 års varighed.
Vi er i KLS bekendt med, at der er medlemmer, som er ansat på timeløn i årevis. Det er omgåelse af reglerne, og er ikke i tilladt. Så kender du en eller har/er du selv ansat som timelønnede - men har en fast vagtplan, så kan det være der er penge at komme efter.
Vi ser desværre også, at der visse steder kommer udmeldelser i forlængelse af deltidsdommen om, at man ikke kan få/ blive pålagte ekstra arbejde medmindre man ansættes som timelønnede for så slipper arbejdsgiver for at betale de enten 50 eller 100% tillæg for dette ekstra arbejde, men det går ikke - så bliver i spurgt om dette så kontakt os i KLS, da vi gerne vil indgå i den dialog med arbejdsgiver om denne alternative måde at omgå reglerne på.