Grænsestridigheder mellem 3F og FOA
KLS orienterer om arbejdet med at finde en fælles løsning på opdelingen af overenskomster mellem FOA og 3F frem mod OK26.
Kære alle
I forlængelse af min artikel om OK26-krav og ønsker vil jeg gerne sætte et par ord på nogle af de fælles overenskomster, hvor både 3F og FOA er part sammen med enten KL (kommunerne) eller DR (Danske Regioner).
Der har gennem mange år været grænsestridigheder mellem lokale FOA- og 3F-afdelinger i forhold til, hvem der skulle have de tillidsvalgte under sig, hvem der kunne forhandle for de medlemmer, der har valgt at være organiseret i FOA eller 3F, og hvem der kunne hverve nye medlemmer blandt nyansatte medarbejdere.
Alt sammen noget, der ikke har været til gavn for medlemmerne – uanset om de er medlem af 3F eller FOA.
Arbejdsgiverrepræsentanterne har efterhånden fået nok af disse uenigheder og stillede derfor ved OK24 et krav om, at FOA og 3F skulle finde en løsning på problemerne inden OK26.
Arbejdsgrupper og forslag
Der har været nedsat arbejdsgrupper i både FOA og 3F, som sammen har set på forskellige løsningsmuligheder for, hvordan en opdeling af de fælles overenskomster kan se ud fremover.
Arbejdsgrupperne er nu kommet frem til et fælles forslag, som drøftes med KL og DR – men de to arbejdsgiverrepræsentanter har endnu ikke godkendt forslagene.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ikke er enig i de forslag, der er fremlagt som løsning på de grænsestridigheder, der har været visse steder i landet.
Det er dog vigtigt at sige, at vi i KLS stort set ikke har været en del af de store konflikter.
De har især været på de regionale arbejdspladser, hvor de store stridigheder har været – og her i KLS har vi ikke haft problemer med 3F, men “blot” med en anden FOA-faggruppe, portørerne.
Som jeg plejer at sige: hvorfor have fjender, når man har andre FOA-faggrupper som venner!
Jeg er enig i, at der skal findes en løsning på de mange problemer, der har været, og at en løsning har sin pris.
Men jeg er ikke enig i den pris, vi som FOA skal betale for at finde en løsning – og jeg mener, at FOA burde have fastholdt en anden opdeling af de fælles overenskomster, end det nuværende forslag lægger op til.
Et stort flertal i FOA’s hovedbestyrelse har stemt ja til forslaget (35 for, 9 imod og 1 blank).
Ligeledes har et flertal i 3F’s offentlige gruppe stemt ja til forslaget.
Derfor går man nu videre med at afklare med KL og DR, om de også kan tilslutte sig de forslag, man er blevet enige om i de to arbejdsgrupper.
Det er især FOA’s forbundsformand Mona Striib og formand for 3F’s offentlige gruppe Lydia Carstensen, der har forhandlet indholdet i aftalen.
Hvem bliver berørt?
Hvis aftalen bliver godkendt af arbejdsgiverne, vil følgende faggrupper blive berørt:
-
Erhvervsuddannede serviceassistenter på OK 32.37.1 ansat i regionerne vil fra 1. april 2026 ikke længere være omfattet af en fælles overenskomst mellem FOA og 3F, men overgå til en ren 3F-overenskomst.
-
Servicemedarbejdere / -assistenter på OK 32.21.1 ansat i regionerne vil ligeledes fra 1. april 2026 overgå til en ren 3F-overenskomst.
-
Husassistenter på OK 34.01.1 ansat på følgende hospitaler vil pr. 1. april 2026 overgå til den rene 3F-overenskomst OK 34.02.1,
selvom de i dag er ansat under den rene FOA-overenskomst OK 34.01.1:
- Centralvaskeriet på Bispebjerg Hospital
- Glostrup Hospital
- Rigshospitalet
- Sterilcentralerne på samtlige hospitaler
I kan som nuværende FOA-medlemmer forblive i FOA også efter 1. april 2026, selvom I overgår til en 3F-overenskomst – hvis arbejdsgiverne godkender aftalen.
Hvis I overgår til en ren 3F-overenskomst, vil I fortsat kunne få forhandlet jeres løn og få hjælp på samme måde som nu.
Der er aftalt