Beslutning truffet på generalforsamling den 24.10.2025
Kære alle
Jeg har modtaget besked om, at der den 24.10.2025 blev afholdt generalforsamling i seniorklubben med det formål at afklare, om klubben skulle lukkes.
Den nuværende klubformand, Kate, har ikke haft kræfter til at drive klubben alene, og da der ikke var andre, der ønskede at indgå i bestyrelsesarbejdet, har man været nødsaget til at lukke seniorklubben.
Hvis nogen på et senere tidspunkt skulle have lyst til at tage del i arbejdet med enten studiekredsen eller seniorklubben, kan I kontakte bestyrelsen. Vi vil så vurdere, om det giver mening at genoptage en af disse to aktiviteter.
Tak til alle jer, der gennem mange år har lagt et stort stykke arbejde i seniorklubben og studiekredsen til glæde for mange medlemmer.
Med venlig hilsen Mimi Bargejani Formand, FOA KLS