Torsdag den 20.03.2025
Ved OK 24-26 fik vi ændret ordlyden for funktionstillægget på 11.200 kr. til køkkenledere i daginstitutioner.
Som køkkenmedarbejder behøver du ikke at have kollegaer i køkkenet, som du er leder for, men du skal varetage følgende funktioner og opgaver, for at vi kan forsøge at forhandle køkkenledertillægget for dig:
✅ Planlægning af menu ✅ Ansvar for indkøb ✅ Daglig tilberedning af menuen ✅ Daglig rengøring, inkl. egenkontrol ✅ Budgettilpasning – opsyn med, at budgettet overholdes
Hvis du varetager alle disse opgaver, men endnu ikke modtager køkkenledertillægget, så kontakt os.
📞 Ring eller skriv til afdelingen og oplys, at du ønsker hjælp til at få tillægget forhandlet. 📩 Send en kopi af din seneste lønseddel via e-Boks til vores funktionspostkasse KLS@FOA.DK og skriv i emnefeltet, at det vedrører køkkenledertillægget.
Hvis du arbejder sammen med en uddannet kollega (fx kok, ernæringsassistent eller økonoma), kan du ikke få forhandlet dette tillæg.