Kære alle
Vi afholder ordinær generalforsamling (GF) den 19. maj her i KLS, og dagsordenen vil blive udsendt sammen med april-nyhedsbrevet.
Supplerende valg til bestyrelsen
Vi kan allerede nu informere om, at der vil være et supplerende valg til bestyrelsen. Betina, der sidste år blev valgt som bestyrelsessuppleant, er stoppet, og vi skal derfor vælge en ny bestyrelsessuppleant for en etårig periode frem til GF i 2026.
Hvis du ønsker at stille op til denne post, skal du senest den 21. april kl. 15.00 sende dit kandidatur til vores funktionspostkasse KLS@FOA.DK med angivelse af navn og fødselsdato.
Alle, der fortsat er på arbejdsmarkedet, er valgbare. Dog kan det være vanskeligt at deltage i vores bestyrelsesmøder uden et tillidshverv, da arbejdsgiveren ikke nødvendigvis vil give tilladelse til, at man deltager i møderne i løbet af året.
Forventninger til en bestyrelsessuppleant
Som bestyrelsessuppleant deltager du i alle møder på lige fod med den øvrige bestyrelse. Det betyder, at du skal være indstillet på:
- At deltage i 6-8 heldagsmøder årligt – og ofte flere.
- At påtage dig opgaver som ordstyrer og referent ved møderne på skift.
Vi ser frem til at høre fra interesserede kandidater!
Med venlig hilsen
Mimi Bargejani
Formand