Nyhedsbrev fra TJM

Gør bilen vinterklar
Nyhedsbrev oktober 2026

I oktober rammer efteråret for alvor, og det kan mærkes, at vinteren nærmer sig. De næste måneders kolde og våde vejr er ekstra hårdt for din bil – derfor er det vigtigt, at du i god tid gør den vinterklar, så du undgår problemer i glat føre.

Skift til vinterdæk i god tid

Det er vigtigt både for din egen og andres trafiksikkerhed, at din bil har det bedst mulige vejgreb. Sørg derfor for at få skiftet til vinterdæk i god tid, inden den første frost kommer. En god tommelfingerregel er, at vinterdækkene skal på, når temperaturen konstant er under 7 grader.

Tjek lygter, vinduesviskere og væsker

Mindst lige så vigtigt er det at tjekke dine lygter, så du kan se dine medtrafikanter og selv blive set i den mørke tid. Tjek også vinduesviskerne, og rens sprinklerdyserne, så du er sikker på, at du kan få et godt udsyn trods regn og sjap.

Dørlisterne har godt af en gang olie eller silikone – så undgår du, at de fryser til. Husk også at sikre dig, at den sprinkler- og kølervæske, du har på bilen, kan tåle frost.

Og så er det en god idé altid at have isskraber, tæppe, træktov, brandslukker, skovl og lygte med i bilen i de kolde måneder. Så er du godt forberedt, hvis turen ikke går som planlagt.

Du kan finde flere gode råd om vinterklargøring af bilen på TJM Forsikring hjemmeside.

Find råd her


Er dit hus og have rustet til storm?

Efteråret er sæson for storme, og i den kommende tid vil de sandsynligvis begynde at ruske i huse og haver. Storm og blæst forårsager hvert år mange skader, men heldigvis kan du selv gøre meget for at komme skaderne i forkøbet.

Find gode råd til stormsæsonen hos TJM Forsikring   

Der er god hjælp at hente på TJM Forsikrings hjemmeside, hvor du kan finde masser af information, både om hvordan du løbende kan vedligeholde din bolig og derved forebygge skader, hvordan du skal forholde dig, når stormen rammer, og hvad du skal gøre, hvis der er sket en skade på dit hus eller i din have.

Forebyggelseshus med fokus på efterår og vinter

TJM Forsikrings Forebyggelseshus, som du måske allerede kender, er desuden blevet fornyet og opdateret i to sæsonaktuelle versioner. Lige nu finder du et efterår-/vinterhus med fokus på de forhold, der er relevante nu og i de kommende måneder, samt gode råd til, hvordan du kan forebygge de skader, der typisk opstår på denne tid af året.

Se mere her