Min datter grinede, da jeg spurgte, om hun også ville være sosu

Af: Mette Vestmark

Nedenstående debatindlæg blev bragt i Jyllandsposten 27/8-2023

I hele landet råbes der på faglært personale, men kan vi rekruttere med den løn, vi bliver tilbudt? Er lønnen høj nok til at tiltrække nyt personale? Står lønnen mål med ansvaret? 

Svaret er et klart og rungende nej!

Min datter var i en periode ufaglært afløser i aftenvagt i hjemmeplejen. Hun var glad for selve arbejdet og arbejdstiden. Vi talte ofte sammen og sparrede med hinanden – jeg var glad for at dele min glæde for faget med hende. 


Men til spørgsmålet, om det er et fag, hun kunne tænke sig som karriere, var svaret klart nej. Hun vil ikke have et arbejde med så stort et ansvar og så lille en løn.

Lønnen lyder jo rigtig god, når politikerne fortæller, hvor meget vi får. Men det, de ikke fortæller, er, at de regner det ud fra den udgift, kommunerne har per fuldtidsansatte – og ikke, hvad medarbejderne rent faktisk får. 

Det er begrænset, hvor mange stillinger der bliver oprettet på fuld tid, og mange kan heller ikke holde til at være i faget på fuld tid, da det er fysisk og psykisk hårdt arbejde. 


Udover den almindelige ældre borger kommer vi ud til døende, udadreagerende, demente og psykisk syge. Vi hjælper med at få borgerne op af sengen, på toilettet og i bad. Vi hjælper med kompressionsstrømper, påklædning, mad, dosering af medicin og medicinudlevering, injektioner og sårpleje. Og så har vi rengøringer – ofte to om dagen – og alt dette inden kl. 13. 

Vi hjælper dem med at komme i seng om aftenen og kigger til dem om natten. Vi skal udvise ro og være nærværende, samtidig med at vi skal besvare nødkald. Nødkald, der ikke tidsmæssigt er regnet med i planen, og hvor vi i øvrigt kan risikere at køre langt, da mange dækker et stort geografisk område.

En nyuddannet social- og sundhedshjælper fra min arbejdsplads ringede til mig forleden med et spørgsmål om sin lønseddel. »Kan det passe, at jeg ikke får mere? Det kan man da ikke leve af,« sagde hun. 


Jeg var rigtig ked af at skulle fortælle hende, at den var god nok – det er det, du får som nyuddannet social- og sundhedshjælper på 32 timer – knap 22.500 kr. før skat.

Vi kan ikke blive ved med at tale vores fag op, som politikerne beder os om – specielt ikke, når ansvaret og lønnen slet ikke matcher. Politikerne er med til at sætte rammen – også lokalt ved at investere i lokalløn. Det er jer, der har gjort det til et fag, der ikke regnes for noget, ved ikke at give os det, vi er værd. 

Vi bliver færre og færre, men hvem vil arbejde i et konstant travlt tempo til den løn? Hvem skal overtage, når jeg og mine kollegaer ikke kan længere? Hvem skal passe jeres forældre? For det er dem, det går ud over i sidste ende.

Jeg har valgt dette fag, og jeg elsker det. Jeg elsker samværet med både borgere og kollegaer. Jeg elsker at blive udfordret og lære nyt, men jeg forstår udmærket, når min datter ikke vælger faget. Det ville jeg heller ikke i dag, hvis jeg var ung og skulle vælge retning for resten af livet.