FOA Klubben: Halloween i biografen - drinks, gys og filmen Resident Evil

Gratis biograftur

Dette arrangement kræver medlemskab af FOA Klubben

Vi er glade for vores samarbejde med Palads Teatret i Frederikshavn. Har du endnu ikke oplevet den fantastiske biograf, så er her en god mulighed. 

Som medlem af FOA Klubben kan du nu komme GRATIS i biografen og du vælger helt selv en gratis ledsager, du kan tage med. 
 
Det er forskelligt hvor mange billetter vi har til hver film. Det vil typisk være 100-200 billetter, der kan reserveres efter "først til mølle princippet". 


HALLOWEEN EVENT MED DRINKS, udklædning (frivilligt) og GYSERFILMEN: Resident Evil

Lørdag den 31. oktober 2026 - Filmstart kl. 20:00 (der er tjek ind fra kl. 19:00)

Vi skruer op for Halloween-stemningen med drinks, biograf og udklædning! Ved ankomst serveres en Bloody Mary eller en anden drink – alternativt øl eller sodavand – på balkonen.

Har du lyst, må du meget gerne møde udklædt op. Det er naturligvis helt frivilligt, men der bliver konkurrence om de bedste kostumer. Biografen sponsorerer bl.a. fribilletter og filmplakater til de to bedst udklædte par.

Link til tilmelding (bemærk, når du tilmelder en ledsager, så får du først mulighed for dette, når du har klikket dig videre to gange i tilmeldingsprocessen)
Bestilling foregår elektronisk. Har du problemer med linket, kan du også ringe til FOA Frederikshavn på telefon 46971170.

Har du afbud til et arrangement? 

Har du brug for at melde afbud, kan du ofte gøre det via linket i den mail du modtager, når du tilmelder dig et arrangement. Linket virker dog ikke når tilmeldingsfristen er overskredet. Her skal du enten ringe til FOA Frederikshavn på telefon 46971170 eller sende en SMS. 
Har du brug for at melde afbud udenfor FOA Frederikshavns åbningstid, kan der sendes en SMS til nummer: 7717 1728. Husk at oplyse fornavn + efternavn på den, der har reserveret billetterne samt hvilket arrangement du melder afbud til. 

Bemærk: Mange af vores biografarrangementer er meget populære. Ofte er 200 billetter reserveret på kort tid. MEN hold øje med siden her, nye billetter friviges løbende, når der modtages afbud. Vi oplever tit mellem 20-50 afbud til en film. Særligt i ugen og dagene lige op til.