Granprix

Se den fantastiske animationsklassiker Bjergkøbing Grand Prix gratis!


Og køb billige billetter til ledsager og børn!!

Af: Anders Schou-Hedegaard

Du kan nu se eller gense dukkefilmen Bjergkøbing Grand Prix, som bliver vist i en digitalt restaureret version, så alle detaljer står knivskarpt. I både Norge og Danmark gjorde filmen et enormt på indtryk tværs af generationer, da den kom frem i 1975.

I Norge solgte filmen hele 5,5 millioner billetter, og er den mest sete biograffilm i Norge nogensinde. En del så filmen flere gange, for Norge havde kun ca. 4 millioner indbyggere dengang. Også i Danmark gik filmen sin sejrsgang og er med 500.000 solgte billetter den meste sete norske biograffilm.

Bjergkøbing Grand Prix begejstrede publikum at flere grunde. Den var enormt ambitiøs for sin tid, og det tog to år at optage de 124.000 enkeltbilleder, som udgør filmen, der er klippet så dynamisk, at publikum får et ægte sug i maven, når racerbilen Il Tempo Gigante suser rundt svingene.

Samtidig fungerer Bjergkøbing Grand Prix på flere plan, så både børn og voksne føler sig underholdt. Alle kan følge de søde, sjove og charmerende figurers kamp mod de stærke og magtfulde, og mens børnene morer sig over dukkernes fjollerier, kan de voksne nyde filmens referencer til sensationsjournalistik andre mere alvorlige temaer.

Filmens lydside er en oplevelse i sig selv. Bent Fabricius-Bjerre har lavet filmmusikken, og ligesom i andre sammenhænge giver hans musik også Bjergkøbing Grand Prix en helt særlig identitet, mens den tids kendte danske skuespillere som Helge Kjærulff-Schmidt, Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær lægger stemmer til den danske version.    

I de senere år er filmen i begge lande blevet fast inventar på TV, når det er jul, men du og dine pårørende kan nu se Bjergkøbing Grand Prix på det store lærred.

Filmen bliver vist søndag d. 8. november fra 14 til 15.30, og tilmeldingsfristen er 11. oktober. Læs mere om filmen, priser, og hvordan du tilmelder dig medlemsarrangementet HER.