Torsdag den 30.04.2026
FOA Århus medlemmer kan gratis besøge Økologiens Have i Odder d. 9. juni og for kun 25 kr. købe billet til ledsager.
Af: Anders Schou-Hedegaard
Kom på rundvisning i Økologiens Have i Odder, der er Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave, og som har eksisteret siden 1991.
Haven har over 2000 forskellige planter - en unik diversitet og plantesammensætning – samt dyrehold. Den almennyttige forening ”Økologiens Have” driver haven, og det sker med en frivillig indsats fra bestyrelsen og aktive medlemmer - og ganske få ansatte.
Efter rundvisningen byder FOA Århus på en kop kaffe og et stykke kage i Væksthuset.
Medlemsarrangementet ”Rundvisning i Økologiens Have” er gratis for FOA Århus medlemmer og billigt for deres ledsager. Tilmelding skal ske senest 17. maj her, hvor du også kan få mere info.