På Havnepladsen er også et telt, hvor unge kan møde andre unge.
Torsdag den 20.04.2023
Fagforeningens medlemmer kan møde kollegaer i FOA Århus telt, når Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Aarhus holder 1. maj.
Af: Anders Schou-Hedegaard
Der er taler og musik på Havnepladsen, hvor FH Aarhus fejrer arbejderbevægelsens internationale kampdag fra kl. 13.
FOA Århus har i år et telt, hvor medlemmerne kan mødes og nyde mad og drikkevarer, som de kan købe i boderne ude på pladsen.
På Havnepladsen er også et telt, hvor unge kan møde andre unge, hvor Øndi spiller, og hvor der blandt andet er ungdoms-banko.
FOA Århus 1. maj begynder allerede kl. 8.30 i fagforeningens lokaler på Christian X’s Vej 56-58 i Viby, hvor FOA Koret underholder, og FOA Århus formand Mette Fuglsig Schjødt og Metal Østjyllands formand Daniel Isak Dallerup taler. Der er senere gratis fælles bustransport fra FOA Århus til Rådhuspladsen, hvor FH Aarhus 1. maj-arrangement begynder kl. 12, og hvorfra 1. maj-demonstrationen går til Havnepladsen kl. 12.40.
Se øvrige nyheder