Læs op Udskriv Tirsdag den 07.04.2015 Pressemeddelelse: Ulighed koster – debatmøde hos FOA Århus Del på Facebook Del på X Send som mail I Danmark har vi i en menneskealder kunnet bryste os af, at forskellen på høj og lav var lille. Sådan er det ikke længere. Der er skubbet til balancen i samfundet og uligheden i befolkningen er øget støt. Ulighed rammer helt almindelige mennesker, der mister deres job eller bliver langtidssyge – med store konsekvenser for både dem og deres familier – og de mange reformer har givet stigende utryghed og tvivl om, hvorvidt velfærdssamfundet vil hjælpe, hvis der opstår behov. Samtidig rammer den stigende ulighed også mennesker i arbejde, når eksempelvis almindelige lønninger står stille, alt imens de højeste lønninger stiger og stiger. FOA vil gerne stille skarpt på omkostningerne ved den stigende ulighed i Danmark, og med et folketingsvalg lige om hjørnet har vi inviteret lokale folketingsmedlemmer til debataften om ulighed d. 8. april i FOA Århus lokaler. FOAs forbundsformand Dennis Kristensen og direktør for AE-rådet Lars Andersen kommer med oplæg til debatten. Debataftenen er åben for alle og pressen er meget velkommen. Deltagere: Afdelingsformand Kirsten Normann Andersen, direktør for AE-rådet Lars Andersen, forbundsformand Dennis Kristensen samt tre lokale folketingsmedlemmer: Socialdemokraternes Jens Joel, Enhedslistens Nikolaj Villumsen og SF’s Eigil Andersen. Program for aftenen: Tid: 8. april kl. 19.00 – 21.15 Sted: FOA Århus, Christian X's Vej 56-58, 8260 Viby J. 19.00 Velkomst v. Kirsten Normann Andersen, afdelingsformand. 19.05 Facts om ulighed v. Lars Andersen, direktør for AE-rådet. 19.25 FOA om ulighed v. Dennis Kristensen, forbundsformand. 19.45 Pause 20.00 Debat v. tre lokale folketingsmedlemmer: Socialdemokraternes Jens Joel, Enhedslistens Nikolaj Villumsen og SF’s Eigil Andersen. 21.00 Afslutning Tilmelding på aarhusuddannelse@foa.dk Mødet er åbent for alle! Pressekontakt: Afdelingsformand Kirsten Normann Andersen, mob.nr.: 26313190. Se øvrige nyheder