Fed 1. maj på store hvededag - fridag, festdag og kampdag!

FOA Århus holder 1. maj for børn, unge, voksne og ældre i fagforeningen, Christian X’s Vej 56-58 i Viby J fra kl. 9.30. Kom og lad os fejre dagen sammen!

Vi vil have store bededag tilbage! Historiens hjul skal igen dreje fremad, så arbejdstiden falder, når produktiviteten stiger. Vi vil have 35-timers arbejdsuge med fuld lønkompensation!

Fagforeningens formand Mette Fuglsig Schjødt taler ved 1. maj-arrangementet, hvor FOA Århus byder medlemmer og deres familier på varme hveder – i år falder store bededag jo på 1. maj. Der er også en lækker brunch, øl og sodavand, og i gården kan børnene opleve en rigtig brandbil.

Du kan høre tre politikeres bedste bud på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd:

Kirsten Normann Andersen, folketingsmedlem, SF.

Anders Kühnau, folketingskandidat og regionsrådsmedlem, S.

Hanne Roed, folketingskandidat og regionsrådsmedlem, R.

FOA-koret optræder ved 1. maj-arrangementet, og der er også fællessang.

Kl. 13 er der fælles afgang til Fagbevægelsens Hovedorganisation Århus’ 1. maj-arrangement i Mølleparken.

Du kan finde og printe en plakat, der opreklamerer FOA Århus 1. maj-arrangement her.

Og du kan se programmet for FOA Århus 1. maj her.