Læs op Udskriv Fredag den 21.11.2025 Sig tak til din rengøring 1. december FOA Århus opfordrer alle til at hylde rengøringsmedarbejderne på Rengøringens Dag den 1. december – og alle årets øvrige dage. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Formanden for Kost og Servicesektoren i FOA Århus Line Marie Sørensen Den 1. december markeres Rengøringens Dag i hele Norden. Det er en dag, hvor vi sætter fokus på rengøring som et vigtigt og professionelt fag, og hvor vi anerkender den rolle, rengøring spiller for et sundt, trygt og velfungerende arbejdsmiljø. Uden rengøringsmedarbejdernes daglige indsats ville vores arbejdspladser ganske enkelt ikke fungere – hverken praktisk eller arbejdsmiljømæssigt. Derfor opfordrer vi til, at vi ikke kun fejrer dem denne dag, men også husker deres indsats resten af året. De seneste år har for alvor mindet os om, hvor afgørende hygiejne og rengøring er – ikke bare som rutine, men som en central del af vores fælles sundhed og sikkerhed. Rengøring er et fag med dygtige, dedikerede mennesker, der hver eneste dag bidrager til et bedre og mere sikkert arbejdsliv for os alle. Lad os bruge Rengøringens Dag som en anledning til både at sige tak og minde os selv på, at den anerkendelse skal vare ved – hele året rundt. Du kan finde et takkekort her, som du kan printe og 1. december anbringe, hvor rengøringen på din arbejdsplads kan se det. Og måske også et stykke chokolade, en blomst eller en anden opmuntring sammen med takkekortet. Du kan få mere information om dagen her. Se øvrige nyheder