Læs op Udskriv Onsdag den 12.11.2025 Nytårskoncert – musikalsk champagne for sjælen! Torsdag den 8. januar 2026 fra kl. 19 til 20.30 holder FOA Århus nytårskoncert i fagforeningens lokaler. Del på Facebook Del på X Send som mail FOA byder på kransekage og bobler, når sopranen Clara Gunge, violinisten Toke Hansenius og pianisten Lasse Loft Jensen sammen skaber et brag af en nytårskoncert. Det bliver en aften fuld af nytårsstemning, humor og musikalsk nærvær i særklasse. Publikum kan se frem til virtuose instrumentale indslag – blandt andet den passionerede “Tango Jalousie” og Lumbyes “Champagnegalop”. Aftenens sprudlende program byder også på nogle af de mest elskede klassiske perler fra operaens og operettens verden. Hør bl.a. den smukke “Vilja-lied” fra Franz Lehárs Den glade enke og den betagende “Blomsterduet” fra Delibes’ Lakmé, der forfører med sine himmelske harmonier. Fagforeningsmedlemmer kan købe billetter til 25 kr. og billetter til ledsager til 50 kr. Billetterne købes her senest søndag den 14. december 2025, og de bliver solgt efter først-til-mølle-princippet. Ved køb fraskriver man sig fortrydelsesret - solgte billetter kan ikke refunderes. Efter tilmelding modtager du en kvittering på mail, og den fungerer som billet. Så den skal du printe og medbringe eller fremvise på mobiltelefon. Lad os byde det nye år velkommen sammen - en aften hvor toner bliver til festfyrværkeri! Se øvrige nyheder